Aske's genkomst
Jeg har for nylig fået adgang til Telenor's musikstreaming-tjeneste WIMP. Jeg gik ret hurtigt i gang med at teste grænserne. Hvilke kunstnere kunne jeg finde? Var der nogen der ikke var der? Jeg prøvede Aske Bentzon. Albummet Badminton fra 1979 var forud for sin tid og har været en af mine favoritter i mange år. Den var et forvarsel på den poprock der dominerede den danske musikscene i 80'erne. men indeholdt også mange elementer fra fusionsmusikken. Musikerne var bla. fra datidens absolut førende fusionsgrupper Buki Yamaz og Entrance. Der er titelnummerets fuldstændigt fede, elastiske og swingende NHØP-bas sammen med Bentzons akustiske guitar og Jesper Nehammer på sopransax. Der er Palle Mikkelborg på den smukke Mornings. Men der er også Michael Elo - der i 80'erne blev kendt som melodi grand prix korsanger - der på Nothing can stop me now er med til at sætte rammen på et af de bedste danske poprocknumre ever.
Albummet har med andre ord en aura af noget stort omkring sig og skal da selvfølgelig være på WIMP. Men det er den ikke. Jeg får i stedet tilbudt en stribe Bamses Billedbog albums og...hvad er nu det? Et album der hedder Talking Sounds. Den har jeg aldrig hørt om. Der findes kun et album med Aske og det er mytologiske Badminton. Jeg har anset det for at være lige så sandsynligt at der kunne kom et nyt album med Eik Skaløe og Steppeulvene, bare med den forskel at Aske ikke er død. Men den er god nok! Det er et nyt album. Jeg sender med det samme en mail til pladeselskabet for at høre til pladen. Stort set samtidig sender selskabet en mail til mig om at Aske har lavet et nyt album og de gerne vil sende et anmeldereksemplar til mig.
Jeg indrømmer at jeg har skruet forventningerne op til Aske's nye album i en grad, så det næsten kun kan skuffe. Aske Bentzon ved godt at den risiko er tilstede. Han har - på dansk - skrevet på CD-coverets inderside om albummets tilblivelse og tankerne omkring musikken. Udgangspunktet er stadig fusionsjazzen og der er brugt rigtigt lang tid på at lave musikken. Han har skiftet hovedinstrument fra fløjte til altsax. Han bevæger sig ud af 70'ernes og 80'ernes snærende fusionsbånd. Det er tydeligt at han vil mere end at lave et album der kigger tilbage. Der er indirekte inspiration fra bebopmusikernes improvisation men også fra dub'ens cuttingteknikker, hvilket bla. høres på flere af numrenes eksperimenterende introer, der let kan tage flere minutter. Feks. er nummeret Gut Brain er lækkert eksempel. Flere minutters intro, der slår over i det lækreste og mest funky basspil jeg har hørt i 2011. Det er Moussa Diallo der tager sig af bassen mens Klavs Menzer supplerer på trommer. Mikkel Nordsø spiller den guitar som han har været elsket for i så mange år, mens Ben Besiakov på Rhodes og orgel lige præcis sørger for at det bare lyder så pissegodt! Pladen er smækfyldt med suverænt sammenspil mellem musikerne som Bentzon klogeligt har valgt at bruge til al musikken.
Hvad ønsker jeg mere? Kun to ting. Nogle turnédatoer og at pladen udgives på vinyl - ellers har Aske givet mig meget mere end jeg havde turdet håbe på.
artpeople.dk/musik-dvd/talking-sounds
Jeg har for nylig fået adgang til Telenor's musikstreaming-tjeneste WIMP. Jeg gik ret hurtigt i gang med at teste grænserne. Hvilke kunstnere kunne jeg finde? Var der nogen der ikke var der? Jeg prøvede Aske Bentzon. Albummet Badminton fra 1979 var forud for sin tid og har været en af mine favoritter i mange år. Den var et forvarsel på den poprock der dominerede den danske musikscene i 80'erne. men indeholdt også mange elementer fra fusionsmusikken. Musikerne var bla. fra datidens absolut førende fusionsgrupper Buki Yamaz og Entrance. Der er titelnummerets fuldstændigt fede, elastiske og swingende NHØP-bas sammen med Bentzons akustiske guitar og Jesper Nehammer på sopransax. Der er Palle Mikkelborg på den smukke Mornings. Men der er også Michael Elo - der i 80'erne blev kendt som melodi grand prix korsanger - der på Nothing can stop me now er med til at sætte rammen på et af de bedste danske poprocknumre ever.
Albummet har med andre ord en aura af noget stort omkring sig og skal da selvfølgelig være på WIMP. Men det er den ikke. Jeg får i stedet tilbudt en stribe Bamses Billedbog albums og...hvad er nu det? Et album der hedder Talking Sounds. Den har jeg aldrig hørt om. Der findes kun et album med Aske og det er mytologiske Badminton. Jeg har anset det for at være lige så sandsynligt at der kunne kom et nyt album med Eik Skaløe og Steppeulvene, bare med den forskel at Aske ikke er død. Men den er god nok! Det er et nyt album. Jeg sender med det samme en mail til pladeselskabet for at høre til pladen. Stort set samtidig sender selskabet en mail til mig om at Aske har lavet et nyt album og de gerne vil sende et anmeldereksemplar til mig.
Jeg indrømmer at jeg har skruet forventningerne op til Aske's nye album i en grad, så det næsten kun kan skuffe. Aske Bentzon ved godt at den risiko er tilstede. Han har - på dansk - skrevet på CD-coverets inderside om albummets tilblivelse og tankerne omkring musikken. Udgangspunktet er stadig fusionsjazzen og der er brugt rigtigt lang tid på at lave musikken. Han har skiftet hovedinstrument fra fløjte til altsax. Han bevæger sig ud af 70'ernes og 80'ernes snærende fusionsbånd. Det er tydeligt at han vil mere end at lave et album der kigger tilbage. Der er indirekte inspiration fra bebopmusikernes improvisation men også fra dub'ens cuttingteknikker, hvilket bla. høres på flere af numrenes eksperimenterende introer, der let kan tage flere minutter. Feks. er nummeret Gut Brain er lækkert eksempel. Flere minutters intro, der slår over i det lækreste og mest funky basspil jeg har hørt i 2011. Det er Moussa Diallo der tager sig af bassen mens Klavs Menzer supplerer på trommer. Mikkel Nordsø spiller den guitar som han har været elsket for i så mange år, mens Ben Besiakov på Rhodes og orgel lige præcis sørger for at det bare lyder så pissegodt! Pladen er smækfyldt med suverænt sammenspil mellem musikerne som Bentzon klogeligt har valgt at bruge til al musikken.
Hvad ønsker jeg mere? Kun to ting. Nogle turnédatoer og at pladen udgives på vinyl - ellers har Aske givet mig meget mere end jeg havde turdet håbe på.
artpeople.dk/musik-dvd/talking-sounds
1 kommentar:
Meget spændende!
det glæder jeg mig til at putte i mine øre
Send en kommentar