mandag, juli 04, 2011

Jazzbloggin' beats på CJF 2011

Copenhagen Jazz Festival 2011 - den tredje dag

Den forgangne uge har været en jazzuge ud over det sædvanlige. Jeg har blogget på livet løs om Jazzfestivalen henover weekenden. Jeg har med andre ord hørt en hulens masse jazz der er værd at skrive om. Regnen har dog ændret en hel del på mine planer. Men det har heldigvis ikke betydet noget for kvaliteten af musikken jeg har hørt. Så nu hvor jazzfestivalen er ved at rykke alvorligt i gang trækker jeg stikket ud og vender tilbage til hverdagen, hvor arbejdet (der hvor jeg tjener penge) venter. Det har været en fantastisk weekend. For en jazznørd er det en drøm der bliver til virkelighed, når Copenhagen Jazz Festival folder sine faner ud.
Det blev desværre kun til to koncerter på min sidste dag i jazzstaden. Den første koncert med Sissel Vera Pettersen og Nikolaj Hess på Thorvaldsens Museum blev aflyst på grund af en vandskade. Mens den sidste koncert med Marcus Pessonen Hendectet på Litteraturhaus k. 17.00 for mit vedkommende druknede i regn, da det begyndte at voldregne mens jeg var på vej til Nørrebro. Flashbacks til gårsdagens regnvejr fik mig til at tage en hurtig beslutning. Jeg måtte hellere drøne i lufthavnen inden det blev umuligt på grund af vandmasserne. Jeg nåede i lufthavnen takket være trofaste buslinje 5A, der ikke som metro og tog lod sig påvirke af regnen. Men indenda...


Pierre Dørge & New Jungle Orchestra
Kgs. Have d. 3. juli
Det danske sommervejr har en lunefuld sjæl. Da Pierre Dørge er ved at være færdig med det første nummer brænder solen blidt gennem skyerne. Koncerten indledtes med musik fra deres kommende albumudgivelse, der henter inspiration fra indisk musik. Nummeret Elephants on the road er et herligt stykke inderfunk med en spællevende Martin Andersen bag trommerne og groovy bas fra Thommy Andersson suppleret med råseje blæserriffs.
Til tonerne af et highlife inspireret nummer forlader jeg Kgs. Have og et sprudlende Jungleorkester der må undvære saxofonisten Morten Carlsen der for nyligt blev kørt ned på cykel. Til gengæld kommer den amerikanske saxofonist Stephen Riley på scenen senere på eftermiddagen. Riley er gået hen og blevet talk of the town med sine helt exceptionelle evner på sax'en. Hvilket jeg oplevede under lydprøven, hvor jeg stod ved siden af jungleorkester-trommeslageren Martin Andersen, der var vildt benovet over saxofonisten fra North Carolina.


Marcin Wasilewski Trio
Statens Museum for Kunst d. 3. juli
På Statens Museum for Kunst spillede pianisten Marcin Wasilewski med sin trio søndag eftermiddag. De tre musikere har i en årrække været backing for landsmanden Tomasz Stanko. De har netop udgivet deres tredje album på pladeselskabet ECM. Koncerten indledtes med et besynderligt optrin. Der var tilsyneladende inviteret nogle ambassadører og der skulle holdes taler. Det var noget med EU og en kvinde fra Polen og en mand fra Cypern får afsendt nogle diplomatvenligheder. Med et kvarters "forsinkelse" kan Wasilewski og co. komme til.
De spiller en koncert på under en time. Ikke mere musik fra dem. Okay det var da også gratis at komme ind. Men alligevel...det efterlader et indtryk af at det som et besøg hos tandlægen var noget der hurtigt skulle overståes. Det er okay at man ikke er showmand, bare fordi man er god til at spille piano. Men det gør ikke noget at man tør kigge ud på publikum, når man bukker efter koncerten. Nærmest demonstrativt kigger Wasilewski ned i gulvet, da trioen kommer ind og bukker som ekstranummer.
Undervejs får Wasilewski vist sine evner som pianist. Han har bevæget sig fra det mere frie spil som på debuten fra 2005, til en mere æstetiserende jazzform, der kan minde om Esbjörn Svensson. De spiller en fin udgave af Prince's Diamonds and pearls og standarden Ballad of the sad young men får også en pæn behandling. Dog står trioen stærkest under Wasilewski's egne kompositioner.
Temperamentsmæssigt er musikken ikke langt fra August Rosenbaum Trio som jeg hørte lørdag aften. Men med den store forskel at August Rosenbaum sætter meget mere på spil og ligeledes får det præsenteret mere overbevisende. Der sker ganske enkelt noget mere interessant når August og drengene folder sig ud.

Ingen kommentarer: