Jazzen bæres ind i poppen
Den 26 årige pladedebuterende danske sangerinde Nina Baun bevæger sig i et musikalsk landskab, hvor der hentes inspiration fra jazz, indiepop og -rock og country. Hun befinder sig i stemningsmættet univers, hvor der både er plads til det højstemte og teatralske samt det mere intime og nære. Det bliver en balancegang hvor der er en overhængende fare for at Nina Baun falder til den ene eller den anden side. Det sker nogle gange at hun falder til den anonyme og knapt så spændende og jævne popside. Det hænder omvendt også at hun falder til den anden side, hvor poppen stadig råder og hvor det bliver mere farligt og interessant. Det er heldigvis den side der oftest står tilbage.
Musikken bæres i høj grad af guitaristen Henrik Olsson og andre yngre musikere som keyboardspilleren William Larson og trommeslageren Mads Emil Nielsen. De tilhører en ny generation af musikere fra det Rytmiske Musikkonservatorium der ikke er jazz-jazz musikere. De bærer store dele af jazzens mere komplekse opbygning med ind i Nina Bauns musik, der hviler på en popbase. Her er både eksperimenter som på Implosive og gedigen countrypop som på White Tread.
Underligt nok krediteres der ikke en eneste musiker på pladecoveret, mon ikke det er en fejl?
www.myspace.com/ninabaun
Den 26 årige pladedebuterende danske sangerinde Nina Baun bevæger sig i et musikalsk landskab, hvor der hentes inspiration fra jazz, indiepop og -rock og country. Hun befinder sig i stemningsmættet univers, hvor der både er plads til det højstemte og teatralske samt det mere intime og nære. Det bliver en balancegang hvor der er en overhængende fare for at Nina Baun falder til den ene eller den anden side. Det sker nogle gange at hun falder til den anonyme og knapt så spændende og jævne popside. Det hænder omvendt også at hun falder til den anden side, hvor poppen stadig råder og hvor det bliver mere farligt og interessant. Det er heldigvis den side der oftest står tilbage.
Musikken bæres i høj grad af guitaristen Henrik Olsson og andre yngre musikere som keyboardspilleren William Larson og trommeslageren Mads Emil Nielsen. De tilhører en ny generation af musikere fra det Rytmiske Musikkonservatorium der ikke er jazz-jazz musikere. De bærer store dele af jazzens mere komplekse opbygning med ind i Nina Bauns musik, der hviler på en popbase. Her er både eksperimenter som på Implosive og gedigen countrypop som på White Tread.
Underligt nok krediteres der ikke en eneste musiker på pladecoveret, mon ikke det er en fejl?
www.myspace.com/ninabaun
2 kommentarer:
Først og fremmest tak for anmeldelse. Jeg vil dog meget gerne tilføje, at alle musikerne skam er krediteret i coveret. Ligesom alle de andre, som har hjulpet mig med denne plade. - Selvfølgelig! Det står bare - af grafiske grunde - inde i bookleten. Jeg under dem alle en stor tak. Og det er de og jeg også helt klar over :) Mvh Nina Baun
Jeg må ganske enkelt have været så uheldig, at have fået et anmeldereksemplar uden booklet.
- hvilket heldigvis ikke har noget med kvaliteten af musikken at gøre :-)
Send en kommentar