Det er det gamle territorium som Carsten Dahl er i gang med, at pisse af sammen med kumpanerne fra den gamle Carsten Dahl Trio, som senest kunne høres på plade i 2007 på Bebopish rubbish rabbit, der udelukkende udkom i Japan. Lennart Ginman på bas og Frands Rifbjerg på trommer er sammen med kapelmesteren og pianisten Carsten Dahl på sikker grund, når der skal spilles jazzstandards. Det har de gjort sammen on and off siden midten af 90’erne.
Her møder vi dem ved en koncert optaget i Byggeriets Hus i 2007. Udgangspunktet er velkendte melodier som Love for sale, When you wish upon a star og Take Five. Melodierne bruges som 3 meter vippen i svømmehallen. Den velkendte lange planke der er placeret 3 meter over vandet. Her kan man så vælge at hoppe nogle ekstra gange og få ekstra megen kraft i benene til et højt udspring med en saltomortale. Man kan lave en bombe etc. Der er mange muligheder - men en ting er sikkert. Man lander altid i vandet. Det samme er gældende for Dahls trio, der altid lander sikkert (de kan alle svømme). Inden da har Carsten Dahls pianistiske og improvisatoriske kreativitet skabt grundlaget for triojazz af høj klasse. Han sender musikalske idéer afsted med raketfart, der lige så hurtigt gribes af Ginman og Rifbjerg.
A Good Time er også pladen til de Carsten Dahl-fans der har det svært med hans mere eksperimenterende projekter. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke selv har haft pladen til rådighed i forbindelse med denne anmeldelse. Jeg havde lige kopieret CD’en over på min harddisk, hvorefter min jazzglade 67 årige far “lånte” pladen. Det er en måned siden og jeg har endnu ikke fået den endnu. Et større kvalitetsstempel kan en triojazzplade ikke få. Min far er kæmpefan af Oscar Peterson og Keith Jarrett…og så behøver jeg vist ikke at sige mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar