Konservatoriet i Odense har haft nogle markante polske studerende i de senere år. Saxofonisten Tomasz Licak, pianisten Sebastian Zawadzki og trommeslageren Radek Wosko er tre af dem. Wosko er bl.a. medlem af kvartetten Entropy hvor de andre medlemmer er danske. De debuterede sidste år med albummet Well, what do you know, it was fear after all… Den plade havde de indspillet i Polen. Det samme er ikke tilfældet med albummet med trioen som Wosko også er med i. Sammen med pianisten Sebastian Zawadzki og bassisten Mariusz Prasniewski var de i studiet i Odense, hvor de indspillede albummet Tåge. Selv om der er sneget sig en vis inspiration fra Danmark og norden ind i musikken, er deres polske tydeligere. Nogle gange skal man rejse ud for at forstå hvad man kommer fra. Det har trioen gjort. Det er blevet til en ekspressionistisk triojazzsag, der uden problemer hænger sammen hele vejen. De kan godt minde om landsmanden Marcin Wasilewski internationalt berømmede trio.
Licak og Wosko’s fælles kvartet, hvor bassisten Johannes Buhl fra Entropy og pianisten Carl Winther også er medlem, har lige udsendt albummet Entrails united. Det er noget andet end trioen. Det er teknisk set meget skarpt. Det er jazz, hvor der lægges op til et tempofyldt og hektisk flow. Det er ikke jazz for den uøvede. Der er et højt teknisk niveau hele pladen igennem. Licak slipper sit indre storbydyr løs via saxofonen. Carl Winther sparer heller ikke på krudtet. Entrails United er flot statement fra en kvartet, der har et højt teknisk niveau. Hvad kunne man ønske mere? Når det tekniske niveau nu er så højt, måtte der gerne have sluppet lidt mere personlighed ud mellem sprækkerne. Kvartetten er til november på tur i Polen. Jeg kunne godt forestille mig, at der sker et og andet i kvartetten, der er værd at opleve live.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar