onsdag, april 15, 2015

Ghost Flute & Dice: Melody is God (Mastermind/Obsolete Media Objects)

CD’en er pakket ind i et stykke ridset plastik, der er lukket med en metalsnoning. Pianisten Mikkel Almholt aka. Ghost Flute & Dice debuterede i 2011 med albummet Music for amplified piano. Han arbejder med et elektroakustisk udtryk, hvor klaverets klange og lyde manipuleres i lettere eller grovere grad. Det gør han også på det nye album, hvor melodien er gud. Melodien er styrende for retningen. Men hvis melodien er styrende for retningen. Hvad er retningen så? Er retningen en linje eller vej der køres hen ad? Er retningen givet? 

Nej, retningen er ikke en lige linje. Retningen er en bevægelse, en puls, et pust, eller en sitren. Det er blevet til en eksperimenterende plade der er kommet til at fungere godt, i kraft af et sammenhængende udtryk der balancerer mellem de akustiske instrumenter og den elektroniske af forløbene. Udtrykket er lyden og stemningen. Den elektroniske side dækkes ind af Kristian Hverring og Ole Grøndahl Jørgensen. Desuden dukker violinisten Maria Diekmann og saxofofonisten Danielle Dahl op undervejs på pladen, der er mixet af Thomas Knak.



Ingen kommentarer: