Atlas er det lille nabospillested til Voxhall i Århus. Det dannede for syvende gang i Aarhus festuge ramme om projektet UJAZZ. En række kunstnere der laver musik med en form for sammenhæng til jazzen, leverede en række koncerter der kom som perler på en snor.
Saxofonisten Christian Vuust havde tjansen med, at starte dagen på det rimeligt ujazzede tidspunkt kl. 15.30. Han havde samlet et nyt band med den tyske pianist Pablo Held, den norske bassist Mats Eilertsen og den ligeledes norske percussionist Helge Norbakken. Han havde desuden medtaget sin makker fra bl.a. Pauseland, Jakob Buchanan på flygelhorn. Norbakkens medrivende percussionspil dannede en spændende organisk bund, hvor Vuusts nyskrevne musik voksede frem. Jeg håber at de får mulighed for at lave noget sammen igen. Det var et lovende nordisk inspireret og melodisk jazzprojekt.
UJAZZ havde nogle ekstremt korte sceneskift. Allerede 10 minutter efter den nordiske jazz var stoppet, stod trioen Homies på scenen. De havde i dagens anledning taget guitaristen Oliver Hoiness med. Homies med Ned Ferm på sax, Jeppe Skovbakke på boblende elbas og Rune Kielsgaard på trommer er et urbant baggårdsprojekt, hvor mørket er tiltrækkende smukt og lys er noget der blænder. Under Homies-koncerten var det lykkedes, at rigge den store hovedscene til med to flygeler. Den italienske verdensstjerne Stefano Bollani som vi herhjemme bedst kender fra samarbejdet med Bodilsen og Lund, var på scenen sammen med argentinske Diego Schissi. De leverede en udadvendt og underholdende koncert, hvor der blev flirtet med både rock og tango. Herefter tog Girls in Airports trommeslageren Mads Forsby over. Hans soloprojekt Illdjin er et soundclash mellem trommerne og elektronikken. Han leverede en nyskabende koncert, der i sin vekslen mellem komplicerede rytmer og brutale lyde gjorde stort indtryk.
Jacob Anderskov havde via Anderskov Accident allerede i 2001, været skyld i at de tre Homies medlemmer mødtes. På Atlas’ scene var det med et helt andet projekt han indfandt sig. Han havde skrevet nogle nye numre til projektet Strings & Percussion bestående af trommeslageren Peter Bruun, der var på toppen med sit spil og en strygertrio. Jeg har ikke hørt Anderskov med et så melodisk velklingende udtryk før. Jeg kom såmænd til at tænke på Keith Jarretts europæiske kvartet undervejs. Jeg ser frem til mere af den slags fra Anderskov.
Den brølende tyske jernlunge Peter Brötzmann skulle optræde, med sine danske kumpaner P.O. Jørgens på trommer og Peter Friis Nielsen på bas. Sidstnævnte havde lagt sig med ondt i ryggen. Så The Wild Mans Band var blevet til en duo. Det gjorde nu ikke noget - selv om jeg savnede Friis Nielsens vanvittige basspil. P.O. Jørgens fremmede med sine rytmelag, et følsomt spil hos Brötzmann, der stadig gav den gas på klarinet og tenorsax.
Giant Sand frontmanden Howe Gelb havde taget Sonic Youth trommelageren Steve Shelley og den libanesiske sangerinde Yasmine Hamdan med på scenen til et skramlende møde mellem barroom jazz, country og mellemøstlig sang. Så var der sceneskifte til Voxhall, hvor den amerikanske producerlegende Daniel Lanois stod på scenen. Han blandede sine Bob Dylan lignende ballader, med skummende groovy numre, der i et infernalsk elektronikspræl begejstrede salen. Det var slet ikke tosset. Men for mig var det kun en opvarmning til mit hovednavn denne aften.
Jeg havde endnu ikke hørt den nye version af Fire! Orchestra med de tre danske medlemmer Mette Rasmussen på altsax, Lotte Anker på tenorsax og Mads Forsby på trommer. Endnu en gang væltede de mig omkuld! Mette Rasmussen leverede et af aftenens højdepunkter med en forrygende vild solo. Det kæmpestore svenske band er noget af det fedeste der er sket på borderlinejazz scenen i flere år. Bandleaderen Mats Gustafsson er en jättefin svenskjävel.
Her nedenfor kan du se en fem minutter lang video, med nogle korte klip fra hver koncert. Læg specielt mærke til Mette Rasmussen til sidst!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar