I løbet af 90'erne genudgav Blue Note en lang række klassiske plader fra deres bagkatalog på CD. Plader med Jimmy Smith, Horace Silver og mere ukendte folk som Harold Vick fik nyt liv og nye fans. Blandt genudgivelserne var albummet US3 med Horace Parlan. En plade som havde givet navn til hip hop duoen med kæmpehittet Cantaloop (Flip Fantasia) fra 1994. Det var umiddelbart den primære grund til, at jeg købte pladen. Pladen blev et nyt fixpunkt i min jazzlytterkarriere. Hos Parlan fandt jeg noget andet end det jeg havde hørt hos Oscar Peterson og Bill Evans, som jeg ellers rådyrkede. Horace Parlan havde boet i Danmark siden 1973 og i øvrigt også indspillet en lang række andre spændende plader i Danmark, fandt jeg sidenhen ud af. Desuden havde han skrevet en række jazzmelodier, der var højt skattet blandt jazzmusikere.
Horace Parlan er her stadig. Han blev 85 år i januar og bor på et plejehjem, er fysisk svækket - men humøret og det skarpe øre fejler i følge de gode covernoter skrevet af Henrik Wolsgaard-Iversen ikke noget.
Den helt store gevinst på pladen er tenorsaxofonisten Tomas Franck. Han spiller med et bluesfyldt horn, der ikke matches af mange. Bassisten Jimmi Roger Pedersens spil placerer sig tæt på Niels-Henning Ørsted Pedersen velkendte og fyldige spil. Han har spillet sammen med Horace Parlan ved mange lejligheder siden 90'erne. Thomas Clausens klaverspil er som vanligt en fornøjelse. Parlans bluespræg blandes med det Clausen'ske touch. Det er yderst elegant. Det er den amerikanske trommeslager Adam Nussbaum der leverer et steady beat. Han svigter ikke. Repertoiret er en blanding af gammelt gods som Us Three fra 1960, hyldesten fra 1972 til Parlan’s kone Norma og den skønne Arrival fra 1991. Sinne Eeg gæster klædeligt på nogle numre, hvor specielt Norma rammer og rører. Der medfølger desuden en DVD, hvor der er lavet nogle musikvideoer til 6 af pladens numre.
Det er en rigtig fin hyldest som de fire musikere har lavet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar