I 2011 lavede Kresten Osgood denne trioindspilning sammen med amerikaneren Mat Maneri på bratsch og Maria Laurette Friis på vokal. Det er på alle måder en ultrasmal og vigtig udgivelse. Den udgives også kun på kassettebånd. Den indeholder eksperimenterende musik, der vel godt kan kaldes avantgarde, p.g.a. den ikke-pleasende natur. Du kan ikke “bare” lytte til det her. Lyttesansen udfordres og der stilles krav. Kresten Osgood er næsten ikke hørbart til stede i starten af båndet. Det er Maria Laurette Friis med sine gutturale lyde, der dominerer sammen med Mat Maneris bratsch, der sine steder kan lyde som noget John Cale spillede i Velvet Undergrounds øvelokale, men aldrig gik videre med, fordi det var for langt ude for Lou Reed. Når Osgood er inde over, lyder det som om han rører rundt i trommesættet. Kan anbefales til lytteren der trænger til en mental udflugt uden skadelige bivirkninger.
Og apropos John Cale, så er der også kommet en båndudgivelse med Tony Conrad, som Cale arbejdede sammen med, inden Velvet Underground i Theatre of Eternal Music/The Dream Syndicate, hvor de sammen med Angus MacLise, LaMonte Young og Marian Zazeela skabte dream music, der var en forløber til dronemusikken. Conrad døde sidste år, hvilket nok har været medvirkende årsag til at Tobias R. Kirstein har valgt at udgive musikken. Vi møder Conrad og Kirstein på en liveindspilning fra marts 2012 på Mayhem. Det er et sandt dronebad som vi får lov at svømme rundt i. Conrads forstærkede og loopede violin dominerer ovenpå det hele. Kirstein supplerer med perccussion, der bobler insisterende underneden. Igen et spændende bånd fra Insula Music.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar