Hvilken slags plade laver en keyboardspiller, der både er aktiv sammen med Lars Lilholt og Mike Andersen?
Han laver selvfølgelig en fusionsplade, hvor han inviterer det århusianske svar på Michael Brecker med på pladen.
Det er lige præcis det som Kristian Fogh har gjort med albummet Long story short. Her lader han sit musikalske hjerteblod flyde, mens Michael Bladt spiller den lækreste tenorsaxofon.
Lad det være sagt med det samme. Bladt er et skridsikkert valg, når der skal spilles melodisk og glat fusionsjazz. Han glider ingen steder, men står fast med en usvigeligt sikker tone.
Kristian Fogh har desuden medtaget den erfarne sessionbassist Mikkel Riber og trommeslageren Eddi Jarl på pladen, der flyder over i velspillet og teknisk sikkert spillet fusion. De to numre med fløjtenisten Mads Kjøller-Henningsen falder desværre lidt ved siden af resten af albummet.
Fogh spiller overvejende på flygel på pladen, hvor der sniger sig lidt synthstrygere ind på pladen fra tid til anden. Det er bl.a. noget af det som får pladen til, at lyde 20-30 år ældre end den egentlig er. På den anden side er jeg ret sikker på, at Fogh ikke interesserer sig en skid for tidens fusionstoneklang. Han spiller den musik, der lægger hjertet nær. Respekt for det, når det præsenteres så veltilrettelagt og lækkert som det er tilfældet. Hør f.eks. Theo’s Joint, hvis du trænger til tilbagelænet lækkerhed eller Memba is Memba, hvis det skal være uptempo. Her sender Eddi Jarl’s trommer en liflig duft af en Steve Gadd shuffle ind i nummeret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar