Det er en meget svær toer som duoen Svaneborg/Kardyb står med. For et år siden vandt de to DMA priser på Bremen, da jazzen blev fejret med Danish Music Awards. Det var for debutalbummet. På den anden side er jeg ikke så bekymret - og ikke nu, hvor jeg har hørt albummet Haven. Duoen vælger at gøre det som de er bedst til. De spiller deres musik uden nogen som helst form for smart-ass attitude. Det er så enkelt og ligefremt. Der er en blues, der hedder Bluesen. Der er Fløjtesangen, der er lige til at fløjte. Det er nummeret Dialekt, hvor der tales dyb jysk dialekt, så selv jeg, der er ret møj jyde, hægtes helt af. Det er musikalitet på højt plan.
På den første plade medvirkede den norske sangerinde Eline Hellerud Åsbakk, det gør hun ikke denne gang. Til gengæld har duoen skrevet et nummer til hende, der ganske enkelt hedder Til Eline. På Haven medvirker trompetisten Jakob Sørensen, der har slået sit navn fast med bl.a. gruppen Bagland. På Omvej er det med muted trompet, at Jakob Sørensen løfter det, i Svaneborg Kardyb sammenhæng, tunge nummer.
Albummet åbner med to numre, som jeg har hørt igen og igen og igen. Titelnummeret Haven og den efterfølgende Dæmningen præges på fedeste vis af Nikolaj Svaneborgs Wurlitzer. Jonas Kardyb’s enkle trommespil, der hele tiden er i bevægelse sender musikken lige i favnen på os. Det er musik der skal krammes og holdes om. De gør det igen, den vidunderskønne duo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar