To bøger og næsten to og en halv times musik udgør guitaristen og komponisten Mark Solborgs nyeste værk Tungemål. Det er i den sammenhæng vigtigt at tilføje, at Solborg også er grafiker og har lavet pladecovers til alle sine foregående udgivelser, så han har selvfølgelig selv stået for bogens formmæssigt smagfulde grafiske udtryk.
I indledningen til den første bog skriver Solborg bla: “ …I find that automation and predictability, regardless of genre, holds a boring, in worst case scenario dangerous, lack of consciousness: Less presence, dynamics and authenticity between beings.” Det er en meget beskrivende sætning for det som man ikke finder på denne udgivelse. Der udforskes og afprøves nye steder i musikken - det bliver ikke kedeligt eller forudsigeligt.
Solborg har inddelt musikken i nogle kategorier med tilhørende piktogrammer. Han forsøger at indramme den abstrakte og ellers utæmmelige musik. Han sætter ord på musik, der ikke findes ord for. Det er en blanding af det undersøgende og det pædagogiske med et vist opdragende element. Mark Solborg er på mission for musikken og for lytteren.
Bøgerne beskriver i konkrete detaljer det tekniske setup i studiet. Der er noder og der er ord der står som manisfest eller grundlag for selve grunden til at Mark Solborg gør det han gør. Det er bøger man kan til og fra, kan læse sammen med musikken - vende tilbage til. Det er en helt særlig æstetisk oplevelse. Musikken er en blanding af solo, duo og nogle enkelte trioting. Solborg er sammen med Lars Greve, Simon Toldam og Francesco Bigoni. Tre musikere, som han kender indgående - og det er en af grundene til, at Solborg kan kaste sig ud i eksperimenter, der aldrig klasker sammen. Der er liv og intensitet hele vejen. Jeg kan forestille mig, at Solborg har tømt sig selv med udgivelsen af dette vigtige værk. For os som lytter og læser, er der materiale til mange tanker og timer fremover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar