Så er der atter brev fra Jonathan og Morten aka. Bremer/McCoy. Det er natten som de beretter om på deres nyeste udgivelse. De små timer. De stille stunder. Roen der sænker sig. Duoens enkle melodier er det perfekte soundtrack til natten.
Der er skruet ned for dub-inspirationen på det nye album. Morten McCoy bruger primært klaveret som han supplerer med synthesizere. Selv om der ikke er lavet revolutionerende om på deres musik, så adskiller Natten sig fra de fire foregående album. På anden skæring, Mit Hjerte, minder synthesizerens lyd mig om legenden Klaus Schønning.
Klaveret og bassen suppleret med de diskrete synthesizere er lyden af organisk ambient musik med rolig hvilepuls. Musikken omfavner og virker afstressende.
Det er derfor albummet er så vellykket. De gør det ikke mere besværligt end nødvendigt. Kradser man lidt i overfladen og dykker ned i natten sammen med Bremer/McCoy kommer der flere detaljer frem. Stemninger opstår og bølger frem i skæret. Tak for jeres vedholdende ihærdighed til at give os smuk og vedkommende jazz, der giver os lys i Natten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar