Hold dig ikke tilbage. Kast dig ud i et fullblown technicolor eventyr med metertykke firserreferencer. Det er Morten Schantz, der er mesteren bag dette forrygende album. Han har taget en massiv mængde analoge synthesizere med i studiet, hvor han er sammen med trommeslageren Anton Eger - kendt fra Phronesis og selvfølgelig Jazzkamikaze - hvor han sammen med Schantz og Marius Neset tændte en ild på jazzscenerne i nullerne.
RKDIA kan også sætte ild til musikken. Det er storslået, hårdtpumpet og pompøs stadionjazz med keytar og ildfontæner i trommestikkerne.
Det der med firserreferencerne handler ikke om jazzen fra det årti. Det handler om poppen, hvor man integrererede synthesizerne i poppen, så det ikke bare var en spøjs gimmick man klistrede på noget allerede kendt - de var selve udgangspunktet - selve sjælen i musikken. Morten Schantz er ikke for fin til at bruge alle de fedeste keyboardklichéer - og hvorfor er det fedt? Fordi han kan styre det og kender virkemidlerne.
Den britiske saxofonist Josh Arcoleo, der også kendes fra Jasper Høibys Planet B har fået en fremtrædende plads i det ellers tangentfyldte univers. Guitaristen Daniel Davidsen fra Jazzkamikaze dukker også op flere gange. Morten Schantz synger også på et par numre, Iris og Out of, hvor han bruger vocoder. Jeg kommer til at tænke på Dirty Loops.
Pladen er fyldt med vilde breaks og heftige skift. Her er Federer Happier et særdeles udsøgt stykke, der starter lidt tungt og stift, hvorefter den går over i racerbils-tempo for til sidst at skifte over i et latinstykke, hvor Ayi Solomon er med på percussion. Det er fed hyldest til den schweiziske tennisspiller Roger Federer.
Morten Schantz kan også tage den med ro, som den efterfølgende Lucid Dreamer med klaver og støvet saxofon viser.
RKDIA har lavet et gennemført album, der selvfølgelig udgives på farvet vinyl i gatefold-cover. Den får en stor anbefaling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar