De nominerede til DMA Jazz 2022

 

DMA Jazz er årets fest i min kalender. Det er her hvor dansk jazz fejres. Som jazzblogger med særlig interesse for dansk jazz bliver det ikke meget bedre. I år er festen endda rykket til det jyske, til Aarhus, hvor Musikhusets store scene danner ramme om festen. Her skal der skal uddeles priser til jazzen. Med halvanden måned til festen har arrangøren JazzDanmark offentliggjort listen over de nominerede.

Det er en meget overraskende liste. Det ihærdige lille selskab Gotta Let it Out har fire nomineringer. Jeppe Zeeberg er nomineret fem gange i fire kategorier. Strygerkvartetten Halvcirkel er nomineret med to plader, Johanna Elina Sulkunens Terra og Anders Lauge Meldgaards genialitet Fragment 94. De er ikke den eneste strygergruppe, der er nomineret. Strygerkvartetten Who Killed Bambi er gennemgående kunstner på Anna Kruses Barndomstäd og Crush String Collective er nomineret i kategorien Årets Nye Jazznavn, hvilket er godt gået, når de beskriver sig selv som: "While firmly rooted in chamber music traditions, the ensemble has broken with the strict “classical” framework to explore space and texture in spontaneous interplay."

Der er skønt med de mange kunstnere der ikke er født i Danmark, der er nomineret; Kristian Tangvik (Norge), Artur Tuznik (Polen) , Johanna Sulkunen (Finland), Wood Organization (Polen), Blue Lake (USA), Calum Builder (Australien) og Miho Hazama (Japan/USA) - sidstnævnte er den eneste der ikke bor i Danmark. Som dirigent for DR Big Band har man vel vurderet at hun har en tilknytning til Danmark.

Der er desværre flere af pladerne der er røget under radaren for jazzbloggeren. Bla. fordi jeg ikke anmelder alt som jeg får tilsendt - det kan jeg desværre ikke overkomme. Der er også flere som jeg aldrig har hørt om. Jeg vil forsøge at rette op på det og få skrevet om flere af dem inden DMA showet. Eksempelvis har jeg lige bestilt Kristian Tangviks udgivelse, der er udover at være udgivet digitalt også er ude på kassettebånd. Ifølge Bandcamp siden er der kun lavet 50 eksemplarer. Du skal være hurtig, hvis du skal have et eksemplar til walkman'en.

Jeg er vild med den nye kategori Årets Track, hvor alle numrene er fede repræsentanter for lyden af dansk jazz. Dog kan jeg godt undre mig over, at jazzstandarden On The Trail med Thomas Fonnesbæk og Søren Kristiansen er med. Den er ikke dårlig - men hvorfor lige den? Der er kommet mange gode jazzstandards fra danske jazzmusikere i perioden. Der er flere der ligefrem har hittet på Spotify - eksempelvis Bodilsen/Gunde/Lunds Blame it on my youth. I den kategori håber jeg iøvrigt at Horse Orchestras Montag ist vielleicht der lustigste tag løber med opmærksomheden. Den er et forrygende poppet nummer med en tilpas stor dosis vanvid.

Jeg fornærmer nok ikke nogen ved at konstatere, at der er mange eksperimenterede udgivelser blandt de nominerede. Det er selvfølgelig også dem der er med til at udvikle og rykke ved jazzens grænser. Jeg elsker den slags - men mellem os sagt så er jeg også glad for, at der præsenteres mainstream kunstnere ved liveshowet. DMA Jazz i Musikhusets Store sal er er unik mulighed for, at skabe stor opmærksomhed om en unik genre. Man behøver ikke at lefle for folkelighed - ligesom man heller ikke behøver at lefle for det modsatte.

Jeg håber at vi ses i Musikhuset eller til efterfesten.

De nominerede til DMA Jazz 2022 er:

Årets Jazzudgivelse

ALAWARI - ALAWARI (April Records)

Bévort 3 - Live 2020-2021 (Gateway Music)

Blue Lake - Stikling (Polychrome)

Jeppe Gram - The Doldrums (Storyville Records)

Horse Orchestra - The Milkman Cometh (Selvudgivet)

Johanna Elina Sulkunen - Terra (Tila)

Kristian Tangvik - The Cod and the Cat (Gotta Let it Out)

Tobias Wiklund - Silver Needle (Stunt/Sundance)

Årets Jazzkomponist

DR Big Band & Miho Hazama - Imaginary Visions (Edition)

Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard - Fragment 94 (Aar & Dag)

Horse Orchestra - The Milkman Cometh (Selvudgivet)

Anders Koppel - Mulberry Street Symphony (Cowbell/Unit Records)

Artur Tuznik Sextet - Spring (Selvudgivet)

Årets Eksperimenterende Udgivelse

Richard Andersson - U·Synlig (Hobby Horse Records)

Calum Builder - Messe (You are where you need to be) (ILK Music)

LITTERJUG - LITTERJUG (Gotta Let It Out)

WOOD ORGANIZATION - Drimpro (Gotta Let It Out)

Jeppe Zeeberg - Conventional (Selvudgivet)

Årets Vokaljazzudgivelse

Clara Bryld - Poems of a decade (Luise Music)

Anna Kruse - Barndomsträd (Gateway Music)

Randi Pontoppidan & Povl Kristian - Life In Life (Chant Records)

Tone of Voice Orchestra - Tone of Voice Orchestra (Stunt/Sundance)

Vokalselskabet GLAS - Landene som Forsvandt (ILK Music)

Årets Nye Jazznavn

ALAWARI - ALAWARI (April Records)

Crush String Collective - Aeriform (Barkhausen Recordings)

Knudsen/Rudzinskis Space Big Band - Space Big Band (Double Moon Records)

LITTERJUG - LITTERJUG (Gotta Let It Out)

Rasmus Sørensen - Traits (Gateway Music)

Årets Track

Jeppe Gram - The Shooter (Storyville Records)

Horse Orchestra - Montag ist vielleicht der lustigste Tag (Selvudgivet)

Søren Kristiansen & Thomas Fonnesbæk - On The Trail (Storyville Records)

Fessor - Glad To Be Here (Storyville Records)

Jeppe Zeeberg - What Does It All Mean? (Selvudgivet)

Årets Tværæstetiske Udgivelse

Richard Andersson - U·Synlig (Hobby Horse Records)

Lars Greve - En verden der melder sig (Selvudgivet)

Kota Yamauchi x Anders Bach - 108 (Wetwear)

Mikkel Villingshøj Quartet: At This Juncture (MVQ) stream

Det var måske ikke lige sådan en plade jeg havde ventet fra trommeslageren, fra hip hop gruppens Suspekts liveband. Som alle andre musikere havde Mikkel Villingshøj lige pludselig ikke noget at lave, da coronaen væltede ind over os i 2020. Det gav tid til, at bremse op og vende blikket mod noget som han havde dyrket meget mere i sine yngre år. Helt akustisk jazz med saxofon og klaver. Suspekt-trommeslageren Mikkel Villingshøj har skrevet musikken som bliver fremført af Anders Rose på piano, Pelle Fridell på tenorsax og Andreas Hatholt på bas.

Det er klassisk kvartetjazz, hvor Mikkel Villingshøjs melodier har rod i standardjazzen. Det åbner op for en masse improvisation og spontanitet. Det er både tight og med plads til en masse spræl, noget som Villingshøj gerne dyrker og formår at dosere. Det er en rigtig trommeslagerkapelmesterplade. Fornøjelsen ved at høre Pelle Fridells tenorsax er en anden af de gode ting der kan siges om pladen. Han spiller med et overskud af god stil og klasse. Rose og Hatholt er desuden gode steady sidemen, der til fulde udfylder deres opgave. 

Mikkel Villingshøj var et ubeskrevet blad for mig inden det her. Med sådan et udspil håber jeg, at han får tid til mere jazz i fremtiden. Han kan sit jazz-shit.

Mikkel Villingshøj Quartet på Facebook

 

Anna Roemer: Azure (Emulsion Sounds) LP/DL/stream

 

Hun har varmet op til den her udgivelse med EP’en Bakkedraget, der kom for et år siden. Nu foreligger der et helt album, der selvfølgelig er udgivet på vinyl, fra guitaristen Anna Roemer. Jeg har tidligere begejstret skrevet om duoen KALEIIDO, som hun har med saxofonisten Cecilie Strange. 

Her er hun helt alene - eller næsten. Pladen er skabt i tæt samarbejde med produceren Rasmus Juncker og så er saxofonisten Ned Ferm med som gæst på fire numre. Hun har forfinet udtrykket fra sidste års EP. Det er ambient soundscapes med fordybninger. Hun har skabt musikken ud fra en grundlæggende tanke om at udforske idéer gennem gentagelser. Det må bare ikke blive kedeligt eller trivielt. Hun kalder det cirkler, hun gentager elementer og lader dem langsomt udvikle sig på ny - og det bliver aldrig kedeligt.

Hun bruger selvfølgelig loops og effekter på hendes elektriske Jazzmaster guitar. Der er også et par numre med akustisk guitar. Anna Roemer spiller og tænker i stemninger. Hun har et betagende og malende guitarspil, der omgiver mig. Jeg overgiver mig fuldstændigt til de smukke klange, der på Evening Song letter og får mig til at svæve. Ned Ferms tenorsax er perfekt match til Anna Roemer. Jeg vidste at Anna Roemer er gjort af noget helt særligt. Nu føjer hun nye dimensioner til og har lavet en stærkt anbefalelsesværdig plade. 

Anna Roemer på Facebook

Steve Tibbetts: Hellhound Train An Anthology (ECM) CD/DL/stream

 

Jeg er næppe den eneste der har sammenstød med den som man bor sammen med - for slet ikke at nævne datteren, der stadig bor kælderen lige under højtalerne - omkring lydstyrken på anlægget i stuen. Det lyder da okay fedt med hovedtelefoner. Det lyder bare bedst når mine skønne Vienna Acoustics højtalere får lov til, at udfolde sig. Hvilket de gør bedst når der skrues op. 

Det er opsamlingspladen med Steve Tibbetts et godt eksempel på. Der er power, dynamik og vildskab nok til at holde gang i et par timers hifinydelse i dagligstuen. Det er 40 år siden at ECM udgav det første album med Steve Tibbetts. Guitaristen har siden udgivet yderligere 7 albums på ECM. Tibbetts arbejder fast sammen med perkussionisten Marc Andersson. Steve Tibbetts har selv kaldt sin musik for post moderne neo primitivisme. ECM har på denne dobbelt CD samlet det de mener er det bedste eller mest repræsentative med Steve Tibbetts.

Han spiller ambient, droner, prog og meget andet. Han har hentet inspiration i Bali, Nepal og mange andre steder. Han spiller i øvrigt Led Zeppelin klassikeren Black Mountain Side undervejs som den eneste ikke originale komposition.

Steve Tibbetts

Mathias Heise Quadrillion: Quadrillion (Giant Sheep) CD/DL/stream

Jeg bilder mig selv ind, at jeg har rimeligt godt styr på jazzen. Jeg tror alligevel, at jeg kunne være blevet snydt med den her udgivelse. Vi skriver 2022 - og alligevel tænker jeg 1982, når jeg hører åbningsnummeret Blue City. Mathias Heise Quadrillion spiller funky jazz som den lød før hip hoppen begyndte at påvirke den elektriske jazz. Dengang hvor rocken (og dens guitar) satte strøm til jazzen. Det er udelukkende lyden der placerer nummeret  i nutiden - stilen er totalt tidlig firser. 

Det ændrer sig selvfølgelig på det efterfølgende nummer, hvor Heise flytter hænderne fra keyboardet op til den kromatiske mundharmonika. Han er en af få på dagens jazzscene, der både spiller elektrisk jazz og mundharmonika. Hans virtuose spil går fint i tråd med de tre andre Quadrillion musikere; Mads Christiansen på guitar, David Vang på bas og Aksel Borum på trommer. Vi kommer helt ned i tempo på Soft Mind, hvorefter tempoet øges på A call from Quad inden vi løber ind i den bizarre Carsten Kalder, hvor Carsten indtaler nonsens beskeder på en telefonsvarer som den lød for mange år siden. Derimellem spiller Heise veloplagte mundharmonikasolostykker. 

Med nummeret The Beast lander Quadrillion atter i 80’erne - og de er suveræne til at spille som dengang. De fortsætter lidt i samme stil på de efterfølgende numre. Den afsluttende, over 11 minutter lange Hopeful Monsters har besøg af blæsere og percussion og er en suveræn afslutning på kvartettens tredje album.

Mathias Heise Quadrillion

Matthew Halsall: The Temple Within (Gondwana) >> Chip Wickham: Cloud 10 (Gondwana)

 

Det lyder måske lidt fjollet - men jeg får en følelse af, at verden bliver et bedre sted at være i, når jeg lytter til Matthew Halsall. Den britiske trompetist laver eventyrlig musik der kravler ind under huden og skaber mental velvære. De fire numre på EP’en stammer fra de samme sessions, der udløste 2020-albummet Salute to the sun. Det er levende og spirituel jazz med bla. harpe og Halsall’s smukke trompet.

Matthew Halsall står bag pladeselskabet Gondwana, der også er aktuel med albummet Cloud 10 med saxofonisten og fløjtenisten Chip Wickham. Vi er lidt i samme boldgade som Halsall. Wickham nævner selv folk som Roland Kirk, Yusef Lateef og Sahib Shihab som inspirationskilder. Den mørke latinsag Lower East Side med fløjte og det skønne swingnummer Tubby chaser, der er en hyldest til Tubby Hayes og 60’ernes engelske jazzscene er gode eksempler på, hvorfor pladen er så vellykket som det er tilfældet.

Gondwana Bandcamp

Keith Jarrett: Bordeaux Concert (ECM) LP/CD/DL/stream

 

Gennem årene er det blevet til 13 anmeldelser af Keith Jarrett plader her på bloggen. Han er en stor favorit,  så der er ikke megen pligtlytning over det. 8 udgivelser har været solokoncerter. Nu er der atter kommet en soloplade fra Jarrett, der ikke længere er aktiv på koncertscenerne. Denne gang kommer vi med til Bordeaux i 2016. Han spillede otte solokoncerter det år og det er den tredje koncert fra 2016 med Keith Jarrett som ECM har udgivet. De to andre er Munich fra 16. juli og Budapest fra 3. juli. Bordeauxkoncerten blev afholdt d. 6. juli.

Han starter ud med et 13 minutter langt nummer, der er en rejse rundt i Jarrets musikalske univers med bjerge og dale, vandløb og floder. Der er heller ikke nogen der som Jarrett kan levere et lettere poppet gospelinspireret soloklaverstykke midt i alt det komplekse. Der er næsten altid en med undervejs i hans improviserede og spontant komponerede koncerter. Her kommer den som Part 3 og man hører publikum juble ekstra meget i den franske koncertsal. 

Udgivelsen er iøvrigt mere stramt redigeret end de to foregående 2016-koncerter. Vi får kun 78 minutter denne gang. Det passer godt på Jarretts fokuserede klaverspil. Er du Jarrett fan, så er der ingen vej udenom. Den skal du have i samlingen. Andre soloklaverafficionados kan nøjes med streamingtjenesterne og købe Carnegie Hall koncerten fra 2006 i stedet.

Ecmrecords.com

Rasmus Møldrup: Midnight Riverboat (Møldrup Music) stream

Noget af det charmerende ved Rasmus Møldrups album Midnight Riverboat er samtidig også dens achilleshæl. 

Rasmus Møldrup fortæller at det er en maritim, magisk og musikalsk tur på et gammelt dampskib med blafrende parasoller, sommerbrise, farverige cocktails, og tropiske fugle. Spøgelser, mystik og en svimmel pelikan.  Møldrups beskrivelse er nærmest en til en i forhold til den oplevelse jeg får, når jeg lytter til udgivelsen. 

Udover at han er uddannet bassist fra Rytmisk Musikkonservatorium, er han også uddannet i filmmusik fra Syddansk Musikkonservatorium og har siden lavet musik til TV og fil. Det er særligt det sidste som er tydeligt. Han har styr på stemninger og musikalske følelser. Han er konsekvent og allerede fra starten er stilen indrammet. Der er ikke plads til svinkeærinder.

Møldrup spiller på de fleste instrumenter suppleret af Albert Rafts støvede sax og Yohan Ramon på percussion, som Møldrup også spiller sammen med i Bilal Irshads trio.

Pladen kan minde om en library-plade fra 70’erne - hvor man havde forudindspillet musik der kunne bruges i TV serier eller film. Stemningen er sat til Midnight Riverboat. Selv om jeg godt kan lide den gennemførte og konsekvente stil, havde det ikke gjort noget at Møldrup sejlede ind på en sideflod - så det blev knapt så ensformigt.

Rasmus Møldrup