torsdag, august 03, 2023

Loveless Blue Jazz Quintet (LBJQ) CD/DL/stream

 

Det er Aarhus by Night ud over det hele. Hvad pladen mangler i at bringe nyt til torvs, opvejes så rigeligt af autenciteten og indlevelsen.

Det er jazz og bluessangeren James Loveless der synger sammen med nogle meget erfarne Aarhus-folk, hvor saxofonisten Niels Mathiassen er lige så legendarisk som spillestedet Vestergade 58, hvor pladen selvfølgelig er indspillet.

Og hvor er det dog en fornøjelse at lytte til Niels Mathiassen. Prøv feks. Georgia on My mind, hvor der er en uforlignelig saxsolo med saft og cry i tonen.

De spiller en række udødelige jazzklassikere som God Bless The Child, Our love is here to stay, Wade in The water og All of me. James Loveless er tilstede i sangen og bruger sin blues-charme. Det er en af den slags plader, der giver lyst til at høre dem live og drikke en øl eller to sammen med vennerne. 

Loveless Blue Jazz Quintet

Ingen kommentarer: