tirsdag, oktober 31, 2023

Teitur & Aarhus Jazz Orchestra: Songs from a social distance (Stunt) LP/CD/digital

 

Det er ikke en periode jeg ser tilbage på med glæde. Som musikelsker var jeg lige pludselig afskåret fra noget af det vigtigste mit liv. At kunne gå til koncerter. Nu er det 3 1/2 år siden at pandemien startede og vendte op og ned på alt. Det er der allerede kommet flere musikalske værker ud af det. 

Færøske Teitur har lavet Songs from a social distance sammen med Aarhus Jazz Orchestra.  Roy Frierich har skrevet teksterne, der har en filosoferende tilgang med en god portion humor. Særligt er et nummer som I touched My face i særklasse. Det handler om at man rører ansigtet og intet andet. Mundbind, virusforskrækkelse etc. Det kommer lige pludselig meget tæt på. Eller hvad med nummeret om at man skal indtaste sit password til Gmail. Inderligt ligegyldigt og pisseirriterende. 

Teitur har skrevet musikken og har haft en intention om at udfordre big band genren, hvilket han løser til fulde. Det er Teitur som man kender ham og så er der lagt et ekstra lag  jazzet skønhed på. Aarhus Jazz Orchestra gør det igen!

Bandcamp



Ingen kommentarer: