tirsdag, oktober 15, 2024

Bremer/McCoy: Kosmos (Luaka Bop) LP/CD/digital

 

Det er over 10 år siden, at jeg oplevede duoen Bremer/McCoy for første gang. Jeg var allerede kæmpefan efter det første album Enhed, der kom i slutningen af 2013. Hvad der på det tidspunkt kunne være endt i det ene album, har siden manifesteret sig som en blivende succes i dansk jazz. Morten McCoy på tangenterne, der kom fra reggae/roots musikken og Jonathan Bremer på bassen, der kom fra jazzen fandt sammen i et originalt musikalsk univers. Det er de simple melodier, hvor Bremers bas går direkte ind og får hjertet til, at vibrere, mens McCoy på tangenterne får musikken til at lette. 


Prøv feks. at lyt til Dream, andet nummer på pladen, hvor Bremer/McCoy meget tydeligt kommer i direkte kontakt med lytteren. Det er inviterende og intenst. Det er album nummer seks og de er tro mod deres stil. Alligevel kan man godt høre, at der sker små nye ting undervejs, så Kosmos adskiller sig lidt fra de foregående albums. Det er bla. i kraft af at Morten McCoy mere tydeligt har taget den analoge synthesizer med. Der er flader og klange, der smelter smukt sammen med Bremer/McCoy universet. Duoen tager på turné i Norden i november. I 2025 går turen ud i Europa, hvor de medbringer deres legendariske sound system.

Bandcamp

Ingen kommentarer: