mandag, juni 16, 2025

Peter Vuust Quartet: Homage (Storyville) CD/digital

 

Der er noget befriende og opløftende over Peter Vuust Quartets Homage. Vuust er kendt som hjerneforskeren der bl.a. kigger på hvad der sker når vi lytter og spiller musik. Når det ikke handler om teori og forskning, er han stadig jazzmusiker med stort J. 


Han har atter samlet et klassehold omkring sig. Det er første gang i to årtier, at kvartetten laver et instrumental album, de tre foregående har været med vokalen i front. Det betyder også at der bliver mere plads og luft omkring musikerne, hvilket kun er en fornøjelse, når det drejer sig om så fine folk som Claus Waidtløw på saxofon, Lars Jansson på piano og Morten Lund på trommer. 


Vuust har skrevet al musikken, hvor han har ladet sig inspirere af Keith Jarrett, Jaco Pastorius, skak, cykelløb etc. 

Det er en fornøjelse med en plade fra en musiker som Peter Vuust, der ikke kan lade være. Der er en ild der brænder i ham og det skal ud. Det er så samtidig en ekstraordinær fornøjelse at lytte til Waidtløw, Jansson og Lund.

Bandcamp

Ingen kommentarer: