Der findes timing og så findes der t-i-m-i-n-g. Det sidste fandtes i overmål på Jazzcup, hvor den amerikanske tenorist Jerry Bergonzi var i selskab med Carl Winther på piano, Rune Fog på bas og Anders Mogensen på trommer. Kort efter at jeg ankom til pladeforretningen og caféen, stod det ned i stænger udenfor. Det var dælme timing; at være i tørvejr med en stor fadøl og topklasse jazz. Kvartetten leverede også musikalsk timing. De var tight og sammenspillet og tydeligt at de kender hinanden godt. De spiller en lang række koncerter i løbet af festivalen. Jeg var til overflod glad for at det lykkedes at høre dem.
De spillede Bergonzis musik og hans arrangementer af velkendte jazzstandards. Som Carl Winther tørt konstaterede efter at de havde spillet en jazzstandard, så var det med akkorder som han aldrig havde hørt den spillet før. Bergonzi svarede at han lavede derangements, hvorefter de fortsatte med Body and soul eller var det soil?
Efter tre kvarter var der pause, det var der også i regnen, der meget passende satte i gang igen da musikken skulle starte. Jeg fandt min plads i det proppede lokale efter en pausesmøg ude på fortovet, hvorefter jeg lige nåede at tjekke Miles Davis sektionen i Jazzcups store udvalg af plader. Der var underligt nok et par stykker jeg manglede.
Andet sæt var endnu en opvisning i kvartettens personlige takes på jazzen. De startede selvfølgelig med Here’s that rainy day. Koncerten sluttede med Bergonzis Blue DNA, der også er titlen på kvartetten seneste udspil, der lige er landet på streamingtjenesterne, hvor kvartetten i øvrigt tidligere har hittet med jazz standards.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar