På livets uendeligt store bucket list har jeg i mange år haft Bruxelles i top. Den by besøger jeg endelig i næste uge. En anden bucket list sag er at besøge Copenhagen Trashzz Festival ved Lygten Station. Festivalen har eksisteret i mange år under Copenhagen Jazzfestival. Det lykkedes endelig i år - og dagens program var lovende. Først var det støjjazzduoen Uraño. En bassist og en trommeslager der kastede sig ud i transcenderende brutale passager, der var særdeles trashet. Et godt match til S tog og eftermiddagstrafikken ved Nørreport Station.
Jeg kan ikke blive enig med mig selv om hvem jeg havde set mest frem til at høre. Lotte Anker, Peter Friis Nielsen eller Peter Ole Jørgensen. Men når de nu spillede sammen, så var det ret let. Tre legender på den danske freejazz scene i samme trio. Mokuto som de kalder sig, har eksisteret i mange år og det var med stor stolthed at Trashzz festival bagmanden Lars Bech Pilgaard præsenterede dem. Musikken var åben. Peter Friis Nielsens originale og abrupte basspil, Peter Oles bølgende trommespil og Lotte Ankers årvågne saxofon var perfekte sammen. Lidt regn i starten af koncerten og solens efterfølgende komme var en berusende omgang. Freejazz bliver ikke bedre. Live i byens åbne rum sammen med en flok dedikerede publikummer. Herefter måtte jeg desværre videre. Jazz festivalen var begyndt for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar