Kiosk: Nyt Ritual (April Records) LP/CD/digital

 

En gang i mellem er det godt, at tage en god anmelderkliché ud af pulterkammeret og få den luftet. Efter to solide udgivelser, hvor debuten var chamerende og flagrende og toeren mere fokuseret, er tiden kommet til “Den svære treer”, hvor man alt efter temperament bliver nødt til udfordre sig selv. Den opgave har jazzogpoesi-kunstnerne Maj Ørskov og Kiosk løst ved at lave et konceptalbum, en sammenhængende fortælling.

Kiosk er gået i kirke, ikke den danske folkekirke og alligevel tæt på. De bruger gudstjenestens liturgi som ramme for pladen, der selvfølgelig starter med Indgangsbøn og slutter med Udgangsbøn. Maj Ørskov er vokset op i et hus ved siden af en kirke. Her bad hun hver aften til, at hendes skilte forældre skulle finde sammen igen, hvilket de gjorde, da Maj var 13 år. 

Musikken på det nye album præsenterede Kiosk ved en releasekoncert i HeadQuarters i Aarhus. Her var Maj Ørskov iklædt en en blød strikket krave a la præstens pibekrave, hvidt tøj og dejligt komfortable Crocs. Maj Ørskovs mor Lise medvirker også på det nye album, hvor en sang lavet af hende for mange år siden, har fået en Kioskifisering. Lise Ørskov synger med i det New Orleans inspirerede nummer. Hun tilføjer en sund gakkethed, der står overfor alvoren i Maj Ørskovs tekst. 

Nyt Ritual er en særdeles vellykket treer, hvor Maj Ørskov på meget vedkommende vis balancerer så smukt mellem det nære og familien og det store universelle. Det er tekster fulde af følelser og holdninger til Verden omkring os. Der er gospelhymnen Kærlighed, hvor et kor løfter taget i den kirke som Kiosk har bygget. “Kærlighed er det hav vi forsvandt i. Kærlighed er hvad det er.”

Albummet lukker ned i et stærkt og følelesesmættet univers, hvor nummeret Hånd til mund, der går over i nummeret Tro er så smukt og meningsfuldt: ”Her er mit øjeæble, min øreflip, mit fimrehår, min næsetip. Her er mit blodrøde hjerte. Bare tag det. Det er dit.”

Kiosk får en stor anbefaling herfra. Lyt til Nyt Ritual. Du får en meningsfuld stund i selskab med en digter, der er fuld af musikalitet og et band, der hænger godt sammen med det som hun skriver.

Streaming

Takvinge: Nymphalidae (Kristoffer Bliksted/Gateway) LP/digital

 

Bandet er opkaldt efter en sommerfugl og pladens titel er sommerfuglens navn på latin. Den aarhusianske kvartet Takvinge ledes af bassisten og komponisten Kristoffer Bliksted, Desuden medvirker Jacob Djursaa på guitar, Dan Hjort på piano og Karl Wind Seyer-Hansen på trommer. Musikken har samme positive indvirkning, som når man ser sommerfuglen om sommeren. Man genkender den og er glad for, at den er her igen. Det er sommer og solen skinner. 

Kristoffer Bliksted er stærkt inspireret af den nordiske jazzlyd, hvor han sørger for at dreje det i en dansk retning. Ja, der er noget mol, det er bare ikke trist. Det er livsbekræftende - numrene hedder eksempelvis larve, puppe og sommerfugl. Så kan det ikke være mere opbyggende.

Jeg har en svaghed for et nummer som Gærdesmutte, hvor guiatristen Jacob Djursaa i den grad kommer til sin ret. Han har hørt godt efter, når han har lyttet til Pat Metheny og har siden fundet sin egen vej. Tag Takvinge og Nymphalidae med ind i efteråret og vinteren - og du føler at foråret er på vej. 

Thomas Fryland: Timespan (Thomas Fryland) digital

 

Art Farmer Quartet med Jim Hall udsendte i 1963 albummet Interaction. Trompetisten og guitaristen var et helt særligt match. De lavede også Visa på annorlunda vis/To Sweden with love i 1964, en af mine all time favourites. Thomas Fryland har valgt at hylde Interaction med albummet Timespan, hvor han genbesøger musikken på pladen. Thomas er i øvrigt sammen med brormand Andreas på trommer, Claus Kaarsgaard spiller bas og Per Møllehøj tager sig af rollen som Jim Hall, hvilket næppe kan gøres bedre.

Thomas Fryland har noget af Farmers varme i sin lyd på trompeten, så det giver god mening, at han hylder Farmer. En anden god grund er at musikken på Interaction er så rasende god. Fryland kommer sammen med de andre musikere bag om Farmer og Halls oprindelige numre - og spiller ikke de samme seks numre, men numre, der er afledt af originalerne. Det er ikke copy/paste. Det er frie fortolkninger, ligesom pladecoveret, der også læner sig op ad originalen men ikke er den samme. Same same but different, som de siger i Thailand.

Streaming

Zeki Jindyl: STRETCH//RELATIONS (Pink Cotton Candy) digital

 

Da jeg hørte den første single, Wounded, fra Zeki Jindyl’s album STRETCH//RELATIONS blev jeg både overrasket og imponeret. Her var et møde mellem nutidig r’n’b, ambient, jazz, vilde synths og en sårbarhed, der kunne mærkes. Da resten af albummet kom, var der mere af den slags. Zeki Jindyl har spillet med Narcosatanicos, Caktus, Klokke og flere andre som saxofonist. På albummet i eget navn har fundet sin egen vej. Han synger og spiller på saxofon, EWI, guitar, messinginstrumenter, fløjter percussion, trommer, synths og piano. Han får lidt supplerende hjælp af andre musikere undervejs. 

Der er flere ting som gør at det her er en helt særlig udgivelse. Jindyl har skabt sit eget unikke musikalske rum, hvor eksperimenterende elektronisk musik, sarte klangflader og dybe brutale drøn mødes med Jindyls stemme og tekster. Numrene veksler undervejs og skifter pludselig stemning. Det er som at lytte til musikalske historier med følelser og spænding. Jindyls saxofon og EWI er gennemgående. Det kan anbefales at høre albummet fra start til slut, hvor numre som Lake of Hurt og Arms stretched gør dybe indtryk, ligesom hele albummet. STRETCH//RELATIONS er en af årets store udgivelser i det, der kan betegnes som udkanten af dansk jazz.

Bandcamp

Jazz Room Records Present: "Covers" (Jazz Room Records) LP/digital

 

Jeg er en sucker for den slags udgivelser. Compilations med en masse materiale jeg ikke kender, hvor man har på fornemmelsen, at det er cremen der er fundet frem. Det er overvejende numre der ikke er lette, at få fat i og måske slet ikke har været ude på vinyl. Paul Murphy fra Jazz Room Records har bla. tidligere lavet de to forrygende compilations Jazz Room vol. 1 & vol. 2. Nu har han atter brugt sin gyldne ører og lavet en compilation med jazzede fortolkninger af andres numre. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte. Det stritter i mange retninger. Der er 14 numre på opsamlingen. 

Det kunne feks. være det ungarske fusionsband med hang til hip hop, Jazzbois og deres knaldperle fortolkning af Horace Silvers Nutville I en ny live indspilning. Der er den Italienske trio 3iO, der spiller Underworld hittet Born Slippy, den stammer fra en plade som trioen lavede i 2011 med triojazzudgaver af elektroniske hits. Der er orgeljazz med gospelkor på Mike Ledonne Groover’s version af Simon & Garfunkel Bridge over troubled water. Der jazzrock/latin med finske Saimaa’s forrygende udgave af Deodato’s Super Strut. 

Så er der et par numre fra nogle 90’er plader. Altsaxofonisten Antonio Hart’s party fortolkning af Cannonball Adderley’s Sticks og jazzveteranerne Frank Morgan og Bud Shank der spiller George Cables’ Quiet Fire. Det er ren jazznydelse. 

Det er en suveræn og sammenhængende compilation på trods af de mange forskellige stilarter. Den lægger op til fest. 

Bandcamp

Jasper Høiby: Fellow Creatures: We must fight (Edition Records) LP/digital

 

Sammen med sit nuværende band har bassisten Jasper Høiby valgt at genbesøge kompositioner fra tiden med Høiby’s meget populære trio Phronesis. Pladen åbner med Lipwash, der er fra 2012-pladen Walking Dark. En meget velvalgt åbning med masser af energi. Høiby’s band består af Alex Hitchcock på saxofon, Ketija Ringa Karahona på fløjte, Saied Silbak på oud, Xavi Torres på piano og Luca Caruso på trommer. 

Det giver indlysende mere fylde i musikken, hvor særligt saxofonisten Alex Hitchcock er med til at løfte pladen et ekstra stykke. Han har også været med til at skrive et par nye kompositioner sammen med Høiby.

Det er europæisk jazz af den fineste slags og det er mere end det. I forbindelse med udgivelsen udtaler Høiby, at pladen handler om at råbe op, at kæmpe for det der betyder noget, hvor vi skal bruge vores frihed til at kæmpe for dem der ikke har den. 

Det er ikke uden betydning at palæstinensiske Saied Silbak er med på oud. Det er med til, at give en stemme, et lys i mørket, hvor vi mindes om det gode af at være sammen på tværs af kulturer og nationalitet. Det er One for us fra 2018-albummet We are us og Stillness fra 2016-albummet We are us, forrygende eksempler på.

Jasper Høiby har en endnu en gang lavet et vedkommende og toneangivende album med store kvaliteter.

Bandcamp

Santa Cruz: Roses (Storyville) digital

 

Tilbage i firserne var de et band, der bragte stor begejstring ude på de mange små spillesteder rundt omkring i landet. Det var Santa Cruz der bestod af tidens hotteste musikere. De lavede en enkelt LP, der i dag står som et stærkt dokument over den tids lyd af dansk jazz, fusion og et væsentligt element af poprock. Siden døde bassisten Jens Meldgaard og det var i forbindelse med en hyldest af ham, at bandet blev gendannet. Tre fra det oprindelige band, Frans Bak, Poul Halberg og Alex Riel var med, mens Bo Stief nu spillede bas og Hans Ulrik spillede saxofon. De har med jævne mellemrum spillet koncerter og udgivet nogle plader, der alle er skrevet om her på bloggen. 

Nu er de atter pladeaktuelle. Afdøde Alex Riel er skiftet ud med en en ægte firserhelt, Klavs Menzer og det en god løsning på den plads. Jeg så dem live i foråret på Fermaten i Herning. Det var en opvisning i spilleglæde og musikalsk overskud. Det var ret vildt at de aldrig forfaldt til rutine - og endnu en dag på kontoret stemning, når man tænker på hvor mange år de har været musikalsk aktive.

Noget af den energi får de også med på pladen, hvor de deles om at have skrevet musikken. Halberg & Bak står for de melodiøse og ligefremme numre med store popkvaliteteter. Hans Ulrik udfordrer bandet med Fallout mens Stief har lavet nogle mere eftertænksomme sager. Det passer godt til Santa Cruz, at de bevæger sig fleksibelt rundt i musikken. Det er bla. derfor at de er så gode.

Et enkelt lille suk skal lyde her til sidst. Det er trist at musikken kun er tilgængelig via streaming og digital download via Bandcamp. Jeg har selvfølgelig ikke lavet markedsundersøgelser. Jeg vover alligevel at påstå, at en stor del af Santa Cruz’ lytterskare er udstyret med pladespiller. En skam at Storyville end ikke udsender den på CD. 

Bandcamp

Gilbert Paeffgen Trio: Der mann auf dem trampolin (Rabbit Hill Records) CD/digital

 

Det handler selvfølgelig om lytterens udgangspunkt, men har man hørt sin del af Pat Metheny, så åbner Gilbert Paeffgen Trio ganske behageligt op for deres sjette album siden 2001, Der mann auf dem trampolin, hvor der er sammenfald med den lette, rytmiske og melodiske tilgang til musik som Pat Metheny har. Schweiziske Paeffgen er ikke guitarist, men trommeslager og spiller desuden på dulcimer eller hakkebræt, som det også kaldes, hvilket han gør på åbningsnummeret.

Paeffgen er sammen med Claude Meier på bas og Fabian M. Mueller på piano. Stilistisk er pladen formet af jazz, klassisk og folk. Melodien er det bærende element med enkelte frie afstikkere. Der er også blevet plads til Duke Ellingtons African Flower i en fin og afbalanceret udgave.

Bandcamp

Carl Winther: Tribute to Jens Winther (AMM) digital

 

Pianisten Carl Winther er søn af trompetisten Jens Winther, der døde som 50 årig i 2011. Winther-sønnen har godt gang i sin egen karriere, hvor man ofte kan opleve ham i projekter, hvor Anders Mogensen spiller trommer, hvilket også er tilfældet med den aktuelle udgivet, der ligeledes er udgivet af Anders Mogensens pladeselskab AMM.

Carl Winther har lavet en tribute til faderen, hvor han sammen med trompetisterne Anders Malta og Erik Kimestad, bassisten Richard Andersson og førnævnte Mogensen på trommer, har fortolket 7 numre som Jens Winther har komponeret. Pladen åbner med Concord fra Jens Winthers 2005-album af samme navn. Et herligt "in your face" nummer, hvor trompetisterne får deres sag for. Når man genhører originalen er det slående hvor stor en musiker, Jens Winther var. Hans trompetlyd var i særklasse. Hvilket Carl Winther udfordrer på en god måde med at bruge to så gode trompetister. Kompositionerne følger godt med og det er tydeligt at Carl Winther har haft et særligt forhold til Jens Winthers debutplade fra 1986, hvorfra der er valgt tre kompositioner. Her er Tribute to Brazil en af mine favoritter - nok fordi jeg har hørt den rigtigt meget på Copenhagen-Rio Non Stop compilationen som Master Fatman og DJ Wunderbaum lavede for 25 år siden. Her udnytter Carl Winther at de er to trompetister og får instrumenterne til at fylde godt i lydbilledet.

Det kan kun være hjerteblod for Carl Winther at lave en tribute til sin alt for tidligt døde fader. Det lykkedes til fulde og Carl Winther holder fast i sin måde, at spille jazz på, hvor de spontane øjeblikke der opstår i musikken er altafgørende. En stærk og anbefalelsesværdig udgivelse.

Streaming-link