Der er ikke så meget nyt under solen på denne trioplade med guitaren som hovedinstrument og en række af jazzens velafprøvede jazzstandards, hvis det ikke lige var fordi guitaren bliver betjent af Jacob Funch, der bla. har spillet med Lars Hug, Coco O. og I Got You On Tape. Hans lyd og teknik på guitaren er det hele værd. Grundlæggende er Funchs guitarlyd af den twangy slags, hvor der både er rum og ro. Det suppleres af en helt suveræn måde at bruge diverse effektpedaler på. Det høres på meget fin vis på Funchs fortolkning af John Coltranes Equinox eller Eden Ahbaz’ Nature Boy, hvor effekterne flyder som havet der stille glider ind på stranden og trækker sig ligeså roligt tilbage igen.
Som om det ikke var nok med Jacob Funchs guitar, så toppes det hele med Anders AC Christensens bas og Mikkel Hess’ trommer. De tre musikere samles godt om at spille klassikere som It might as well be spring, Stardust og Round midnight. Det er rolige jazznumre, hvor der skramles let i hjørnerne og der hele tiden mærkes en subtil og klædelig uro, hvilket bla. illustreres med den susende støj fra Funchs effekter og forstærker, der står tilbage, når de er færdige med at spille et nummer. Jeg elsker old school analog uro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar