Viser opslag med etiketten klezmer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klezmer. Vis alle opslag

mandag, november 30, 2009

Channe Nussbaum & Spielniks: Alt und aggressiv (Cowbell Music)

Rollator-klezmer

Veteranerne på den danske klezmerscene er tilbage! Siden Channe Nussbaum og Spielniks startede for 23 år siden er der kommet flere danske klezmerbands til. Her har Klezmofobia og Mames Babegenush indenfor de senere år gjort deres til, at det danske publikum har fået ørerne op for stilarten. Men Spielniks overbeviser os med deres nye udspil Alt und aggressiv om, at der stadig er plads til dem.
De spiller jidpop, der er en opdateret blanding af klezmer og jiddische lieder. Der synges på "forkert tysk", en mellemeuropæisk sprog-blanding indeholdende tysk, polsk, engelsk og dansk. Man kommer ret hurtigt til, at tage sig selv i at synge med på velklingende popsange som Sigmund, Heinz, Bim Bam Burry og titelmelodien Alt und aggressiv.
Der er indblandet en ordentlig portion humor i Spielniks. De koketerer med at de er blevet gamle og som følge deraf mere aggressive. De hylder erfaring og gør op med klichéen om at man bliver mild og god med alderen.

Det er over 10 år siden de sidst lavede en plade. Siden har de forskellige medlemmer lavet mange forskellige ting. Torben Steno på guitar og vokal har huseret på DR2 og sammen med Magtens Korridorer forsangeren Johan Olsen i Pligten Kalder. De andre medlemmer Jens Tolsgaard på akkordion mm, Peter Nielsen på bas og trommeslageren Morten Krøgholt har hver for sig været involveret i at lave musik til teater, tv, film og danseforestillinger. Klarinetisten Peter Jessen har blandt andet brugt tiden på at opfinde mezzosopransaxofonen.
Sangerinden Channe Nussbaum har skrevet næsten al musikken på en plade, der nok skal finde et publikum blandt dem der, udover poppet klezmer har en forkærlighed for cabaret, Tom Waits, Serge Gainsbourg og modne mænd.
My Space: www.myspace.com/channenussbaumspielniks
Video med pladens mest veloplagte hit Heinz: www.youtube.com/watch?v=hAJiZEwHL_4

torsdag, november 19, 2009

Afenginn: Bastard Etno (Tutl)

Verdensmusik-gadekryds

Afenginn startede i forgårs på en større koncertturné rundt i Tyskland, Østrig og Schweiz. Det sker efter at de er blevet tilknyttet et tysk pladeselskab og et tysk bookingselskab.
Samtidigt udsender de også et nyt album. Den har fået titlen Bastard Etno, efter den genre de spiller.
Den nye plade byder på genindspilninger af numre fra deres tre foregående albums. Afenginn har eksisteret siden 2002 og har i den periode fremdyrket deres særegne status på folkscenen herhjemme og i udlandet. Klezmer, Balkanmusik, sigøjner, høj energiske udladninger, nordisk vemod med lidt finsk hjemmebrændt, tango nuevo, polka og stor musikalitet er noget af det, man kommer til at tænke på. Det er et smukt og afvekslende verdensmusik-gadekryds der aldrig bliver kedeligt.

Kim Nyberg komponerer al musikken og er manden i spidsen med mandolinen. Herudover medvirker Rasmus Krøyer på klarinet, Niels Skovmand på violin, Rune Kofoed på trommer og ikke mindst den gammelkendte elspadehelt Aske Jacoby, dog her både på bas, mandolin og guitar.
Afenginn: www.afenginn.dk
My Space: myspace.com/afenginn

tirsdag, maj 12, 2009

Mames Babegenush: Klezmer killed the radiostar (Calibrated)

SPOT KUNSTNER

Mors Auberginesalat betyder bandets navn på jiddish. Melodititlerne giver heller ikke den store mening. Men det gør musikken til gengæld. Musikstilen klezmer har sit udgangspunkt i den jødiske kulturs fester som feks. bar mitzvah, hanukah og bryllupper. Den har i de senere år oplevet en større fremgang herhjemme med bands som Channe Nussbaum & Spielniks og Klezmofobia. Mames Babegenush er et tredje bud på et velspillende klezmerband.
På CD'en med det fantastiske perlepladecover præsenteres vi for melankolske triste valse, maniske partydansenumre som feks. Teplikher Sher, der starter med en effektiv bas, der nok kan vække dansegulvet.
Mames Babegenush har en rocket tilgang til musikken og det vil uden tvivl tiltale et større publikum som feks. på Spot Festivalen.
Mames Babegenush består af Emil Goldschmidt på klarinet, Lukas Rande på sax, Nicolai Kornerup på akkordion, hatmonium og celeste, Bo Rande på trompet, Christian Hørsted på trommer og Andreas Møllerhøj på el-bas.
Bonusinfo 1:
Flere af numrene på pladen kan høres i satireserien Normalerweize på DR2
Bonusinfo 2:
Mames Babegenush spiller på Copenhagen Jazzhouse d. 12. juli sammen med Six City Stompers i et såkaldt New Orleans - Klezmer Clash
My Space: www.myspace.com/mambab