Universal har valgt at satse på pianisten (og sangeren) Maiken Ingvordsen, som nok er ukendt for det store publikum. Men kendt af jazzinderkredsen. Det er hendes første deciderede soloplade. Hun har senest arbejdet med sangerinderne Xenia Lach Nielsen og Christine Skou (hende som er ”inde” i Karla i Kaj og Andrea) på mere popprægede projekter. Det er til Ingvordsens fordel, hun har sans for, og erfaring med popgenrens virkemidler, men er først og fremmest jazzmusiker. Den kombination har udløst en plade, som med en god portion held, kan fange det publikum, som ikke har købt en jazzplade siden Doky Brothers sidste CD. Nu hvor jeg nævner Doky’erne, så er det Chris Minh Doky som har siddet bag både bassen og mixerpulten. Det er egentlig et pudsigt valg, for Ingvordsens musik befinder sig i det nordiske musiklandskab, og Minh har i de senere år bevæget sig længere og længere væk fra det nordiske (blev førhen ofte sammenlignet med NHØP), bl.a. via engagementer hos ærkeamerikanske jazzmusikere som Mike Stern og Brecker Bros. Men her må jeg gemme fordommene væk, for Minh har aldrig lydt mere nordisk endsige dansk i hans behandling af bassen. Minh har en stor og fyldig lyd, som er meget tiltrækkende. Minh har tillige inviteret en af sine New Yorker venner med på pladen, George Whitty som spiller orgel på 3 numre, ikke af den funky slags, men som stemningsskabende element.
Ingvordsen har med denne plade fået en fantastisk mulighed. Bare det at pladen udkommer på et stort pladeselskab betyder ekstra megen opmærksomhed fra pressen. Den vil blive anmeldt og omtalt mere bredt end vi er vant til, med danske jazzplader (og min anmeldelse er allerede længere end normalt). Hun forvalter muligheden på næsten pletfri vis. Valget af materiale til pladen er originalt, hun holder sig fra standards, undtaget My one and only love (som hun utvivlsomt synger til sin mand, Kasper Villaume). Ingvordsen har valgt materiale af mere moderne karakter, to svenske af henholdsvis Rebekka Törnqvist og Anders Widmark, samt numre af Pat Metheny og Shawn Colvin. Ellers er det Ingvordsens egne kompositioner og en enkelt sammen med Minh. I Ingvordsens numre, som f.eks åbningsnummeret Bruce, skinner det nordiske lys (eller lyd om man vil) igennem. Men hvor man ofte tænker på nordiske lyd, som noget der udspringer af den svenske folkemusik og folk som Jan Johansson, er Ingvordsens musik meget mere lys, let og dansk. Hun har ikke det svenske alvor og tungsind lagt ind. Det er, som pressematerialet skriver, en rigtig forårsplade.
På trommerne er det Anders Mogensen som her er meget afdæmpet, og har en forståelse for den danske folkemusik, i og med han underviser på det Fynske Musik konservatoriums afdeling for selvsamme kunstart. Ingvordsen synger på 5 af numrene på pladen, og hun er ikke nogen stor jazzsangerinde, men til gengæld rammer hun den intime poptone perfekt, og det klæder pladen. Maiken Ingvordsen har skabt en plade som kan fange det store publikum, og det håber jeg, at den gør.
Maiken Ingvordsen: Piano og sang
Chris Minh Doky: Bas
Anders Mogensen: Trommer
George Whitty: Hammond B3 orgel
Du kan lytte til eksempler på musikken ::HER::
Ingen kommentarer:
Send en kommentar