søndag, januar 30, 2005

Jazznyhed

Det danske jazzmiljø blev ikke forbigået ved Steppeulv prisfesten i torsdags. Kresten Osgood blev årets musiker, og det er jo velfortjent. Jeg skrev for et par uger siden, at jeg håbede at prisen gik til ham. Det har dog næppe haft nogen indflydelse på juryens afgørelse..
Pianisten Kasper Villaume medvirker på årets sang, Man binder os på... med Outlandish, og til sidst skal det også fremhæves at at Osgood og fætteren Søren Kjærgaaard, begge medvirker på pladen Leonard Cohen -på danske læber, som blev kåret som årets idé.
Simon Spang-Hanssen er klar med et nyt projekt, hvor han samarbejder med franske musikere. Denne gang er det med Franck Tortiller på vibrafon og marimba , Yves Torchinsky på bas , Francois Laizeau på trommer og Spang-Hanssen på tenorsax. En intens live i studiet kvartetindspilning med nogle af Spang-Hanssens gamle venner fra Paris; musikken bevæger sig rundt i den moderne jazz, med kompositoriske indflydelser fra bla. Monk og Shorter, og med dufte og farver fra Afrika, Brailien....
Pladen hedder Noctiflore og udkommer på det schweiziske pladeselskab Altrisuoni, i løbet af februar.
Kvartetten spiller på Copenhagen Jazzhouse d. 6. maj.
Bassisten Niels Ryde turnerede i efteråret rundt i landet med det østrigske verdensnavn, Wolfgang Muthspiel på guitar. Der var afsat tid til en pladeindspilning i Mox-studiet, og resultatet af det, kan høres til april, hvor hele herligheden udkommer på CD, på Music Mecca. Gruppen optræder igen til sommer, hvor de kan opleves i Århus og København til jazzfestivalerne.
Bassisten Morten Ramsbøl har før turneret rundt med sit fantastiske orkester, med bl.a. Hans Ulrik på sax og Morten Lund på trommer. Nu har han en sangerinde med. Det drejer sig om Karen Busck, som vi ikke kender fra jazzscenen, men fra popsammenhænge. Det bliver spændende at høre, hvad det kaster af sig rent musikalsk. Der bliver i starten af april mulighed at høre orkestret i bl.a. Jazzhouse, Vejle, Dexter og Musikcaféen i Århus.
Saxofonisten Christian Winther indspiller en ny plade i starten af marts, i New York. Med sig har han pianisten Richard Johnson, som henrykkede publikum i Danmark, under Winthers seneste DK-turné. Pladen bliver med Winthers egne kompositioner, og udsendes af Steeplechase.
The Organizers tager i påsken til USA til et angagement i Bob Rockwells hjemby, Minneapolis. Det drejer sig om 4 dage i klubben Artists Quarter fra d. 24-27 Marts. Læs mere ::HER:: hvor man bl.a. kan se et klip med den forrygende organist Billy Holloman. Kjeld Lauritsen skal deltage i Organ Battle hvor klubbens 2 Hammond orgler (For kendere: Det er et C3 og et B3) kommer i brug samtidig.
Sidste gang lovede jeg nogle links til amerikanske jazzanmeldelser.
New York Times
Her residerer skribenten Ben Ratliff. Hvis du skal bruge NY Times' site skal du registreres, men det er gratis, og er mere end det ene minut værd, det tager at registrere sig. Du finder deres musikside ::HER::
Downbeat
På deres site finder du en kort uddrag fra magasinets anmeldelser ::HER::
All About Jazz
Kæmpemæssig anmeldersektion: Du kan bl.a. finde en anmeldelse af Bob Rockwell's Bob's Wilder, hvor de skriver: "Here's another album to file under “p” for “pleasant surprises.” Du finder anmeldelserne ::HER::
Jazz Review
Vanvittigt mange plader der er anmeldt her. Jeg er bl.a. stødt anmeldelser af plader NYNDK (med pianisten Søren Møller) og Ulf Wakenius' Forever you. Du finder siden ::HER:: hvor du også kan prøve en Jazz Trivia test.

mandag, januar 24, 2005

Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue (Stunt)

Kasper Villaume tog over Atlanten sammen med Jesper Bodilsen for, at være i studiet sammen med Jeff ‘Tain’ Watts. En tredje dansker, Chris Minh Doky, sad bag mikserpulten på dette dansk-amerikanske projekt, der har fået navn efter studiet, hvor det blev indspillet. 
Lyden er knastør, dynamisk og detaljerig, musikken er saftig, dynamisk og detaljerig. Det her er ikke nogen revolutionerende plade, den er det tætteste man kan komme på en moderne konservativ jazzplade. Trommeslageren ’Tain’ tilhører også den konservative amerikanske jazzskole (sådan nogen som altid er i front i Down Beat’s afstemninger). Det lyder måske negativt, men er ment modsat. Skal man begå sig i selskab med ’Tain’ får man så meget stort trommespil forærende, at man også skal være istand til følge med i et så fyldigt lydbillede. Her følges der dog ikke kun med. Her udfordres og der spilles op ad og med hinanden. Jeg tror at Villaume er den eneste danske pianist der istand til at være med her.
Villaume har kastet sig over en blanding af velkendt materiale, Dansevise og Caravan til mindre kendt materiale som George Shearing’s Conception. Sidste nummer på pladen, Long ago and far away er mere pågående og direkte end de andre numre, og jeg har på fornemmelsen at Villaume er ved, at flytte sig væk fra det lyriske til det mere powerbaserede spil. Men han lander altså godt midt imellem, på denne indspilning.
Denne plade er sikker på, at være en af de plader, som tit vil ligge i nærheden af CD-afspilleren (der er kamp om de pladser), og det vil den også være istand til om 5-10-15-20 år.
Jeg vil udråbe Kasper Villaumes plade til, at være den bedste danske CD i 2004, og more mig lidt over at en så konservativ plade kan blive en af mine helt store favoritter, når jeg ellers bilder mig selv ind at jeg er progressiv!?
Jeg har givet pladen seks stjerner, men er ret sikker på at det ikke er sidste gang at Villaume kommer helt i top.
Kasper Villaume: Piano
Jesper Bodilsen: Bas
Jeff ’Tain’ Watts: Trommer

Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue (Stunt)

Kasper Villaume tog over Atlanten sammen med Jesper Bodilsen for, at være i studiet sammen med Jeff ‘Tain’ Watts. En tredje dansker, Chris Minh Doky, sad bag mikserpulten på dette dansk-amerikanske projekt, der har fået navn efter studiet, hvor det blev indspillet. 
Lyden er knastør, dynamisk og detaljerig, musikken er saftig, dynamisk og detaljerig. Det her er ikke nogen revolutionerende plade, den er det tætteste man kan komme på en moderne konservativ jazzplade. Trommeslageren ’Tain’ tilhører også den konservative amerikanske jazzskole (sådan nogen som altid er i front i Down Beat’s afstemninger). Det lyder måske negativt, men er ment modsat. Skal man begå sig i selskab med ’Tain’ får man så meget stort trommespil forærende, at man også skal være istand til følge med i et så fyldigt lydbillede. Her følges der dog ikke kun med. Her udfordres og der spilles op ad og med hinanden. Jeg tror at Villaume er den eneste danske pianist der istand til at være med her.
Villaume har kastet sig over en blanding af velkendt materiale, Dansevise og Caravan til mindre kendt materiale som George Shearing’s Conception. Sidste nummer på pladen, Long ago and far away er mere pågående og direkte end de andre numre, og jeg har på fornemmelsen at Villaume er ved, at flytte sig væk fra det lyriske til det mere powerbaserede spil. Men han lander altså godt midt imellem, på denne indspilning.
Denne plade er sikker på, at være en af de plader, som tit vil ligge i nærheden af CD-afspilleren (der er kamp om de pladser), og det vil den også være istand til om 5-10-15-20 år.
Jeg vil udråbe Kasper Villaumes plade til, at være den bedste danske CD i 2004, og more mig lidt over at en så konservativ plade kan blive en af mine helt store favoritter, når jeg ellers bilder mig selv ind at jeg er progressiv!?
Jeg har givet pladen seks stjerner, men er ret sikker på at det ikke er sidste gang at Villaume kommer helt i top.
Kasper Villaume: Piano
Jesper Bodilsen: Bas
Jeff ’Tain’ Watts: Trommer

Christian Winther: Blue Function (Steeplechase)

Det danske pladeselskab Steeplechase har i de senere år koncentreret sig om amerikanske kunstnere, men har nu fået saxofonisten Christian Winther i stalden. Han er nok også en mindst danske saxofonister der findes, med dansk pas. Han bor i New Orleans, og er fulltime musiker i det barske jazzmiljø i byen. Paul Gonsalves og ikke mindst Monk’s sideman Charlie Rouse er blandt Winthers inspirationskilder. Folk som er så langt tilbage i historien, at det er lige ved at man kan betegne unge Christian Winther som en museumsgenstand, uden alt for megen spræl. Winther er bevidst om det, så han har allieret sig med fire amerikanere, som er klassisk opdragede (to af dem har spillet i amerikansk jazz’s symfoniorkester The Lincoln Jazz Orchestra), med personlighed og pondus, der giver musikalske udfordringer, der bringer Winther ind i nutiden. Lige præcis nogen egenskaber der gør Winthers musik spændende og ikke bare et rip-off af noget der var engang. Han vil noget med musikken. Det er Winthers egne numre som imponerer mig mest, på trods at der både er kompositioner af Waller og Monk.
The Redeemer og Train song er moderne sumpswing, og Winther har fat i noget med de numre. De er stemningsfyldte, og ruller mysterieagtigt afsted i natten.
En rigtig god plade fra vor mand i New Orleans.
Christian Winther: Tenor saxofon
Vincent Gardner: Basun
Frederick Sanders: Piano
Roland Guerin: Bas
Herlin Riley: Trommer

lørdag, januar 22, 2005

Jazznyhed

Thelonious Monk skrev i 1933 en skolestil om aviser. Hvis du gerne vil læse den, kan du købe originalen på auktion. Søndag d. 20. februar afholder auktionshuset Guernsey's Legends of Jazz auktion i Jazz at Lincoln Center's Allen Room. Et af de absolutte topnumre må være en altsaxofon fra 1947, en King Super 20, som tilfældigvis var lavet specielt til Charlie Parker, med Parkers navn indgraveret. Gerry Mulligan, John Coltrane og Benny Goodman er andre legender du kan komme nærmere ved at købe deres instrumenter. Du kan se mere om auktionen ::HER:: Monk's skolestil starter iøvrigt sådan her: "Everyone should read good newspapers because it is educational, not with scandals and crimes but good educational facts." Du kan læse mere om auktionen ::HER::
Jazzpladeanmeldelser er ikke noget der så ofte finder vej frem til avisernes spalter. men så er det jo godt at vi har nettet.
Politiken er en af de få dagblade overhovedet som anmelder jazzplader, du kan finde et udpluk af deres anmeldelser ::HER::
De norske og svenske avisers websites har ofte mange pladeanmeldelser, også med jazz, og endda en del danske kunstnere. prøv f.eks. Svenska Dagbladet ::HER:: SvD giver Dahl/Andersen/Heral's seneste CD 6 ud af 6 stjerner.
Dagens Nyheters pladeanmeldelser (skivrecensioner) finder du ::HER:: De skriver bl.a. om Brötzmann/Friis Nielsen/Uuskyla's seneste CD: "Mycket av den sträva kraften på "Medicina" beror dock på Fries Nielsens elbasspel. Det gurglar och river, ibland så att man knappt hör tonerna utan egentligen bara rörelsen och luften som flyttas. Paradoxalt nog med tanke på musikstilen är det precis så Prince alltid har velat att basen ska låta."
På norske VG's site er der imponerende mange anmeldelser ::HER:: Dog er de fleste af dem popanmeldelser, men de giver da Cæcilie Nordby's Paris/london 4 ud af 6 stjerner.
På en anden norsk avis' site Aftenposten ::HER:: kan man f.eks. se at Ulf Wakenius' Forever you har fået 6 ud af 6 stjerner og at Jan Erik Kongshaug ikke bare studietekniker for ECM records, men rent faktisk også har udgivet en plade, All these years, som får 6 ud af 6 stjerner. Han spiller iøvrigt guitar.
Danske Gaffa har Ivan Rod, som deres faste anmelder af jazzmusik. Han har det seneste år givet folk som Anita Baker, Keith Jarrett, John Abercrombie, GinmanBlachmanDahl og Michel Camilo topkarakterer.
DR Jazz ::HER:: skal have ros for at priorotere den danske jazz højt i sin anmeldersektion, hvor det er folk som Kresten Osgood, Fredrik Lundin og Ictus der får topkarakterer.
Det var nok med tipsene i denne uge. jeg fortsætter i næste uge, hvor jeg vil sætte fokus på de amerikanske anmeldersites.

onsdag, januar 19, 2005

Jazznyhed

Little Beat Records udsender d. 27. januar CD'en Harlem Kiddies 1940-45. CD'en giver et sjældent indblik i dansk jazz's guldalder, og udover hovedpersonerne i Harlem Kiddies Jimmy og Jonny Campbell møder vi bl.a. Svend Asmussen, Max Leth, Erik Parker, Henry Hagemann, Poul Olsen, Leo Mathisen, Niels Foss, Kordt Sisters, Bernhardt Christensen, Jørn Grauengaard etc.
CD'en indeholder alle optagelser med orkestret fra perioden 1940-45, ialt 24 pladesider.
Senere på året kommer der en CD med musik fra perioden 1951-53, og om et års tid kommer der en biografi i bogform.


tirsdag, januar 18, 2005

Jazznyhed

Dave Douglas udgav i 2004 pladen Strange liberation, som jeg på det kraftigste kan anbefale. På hans site kan du finde et remix af et numrene fra pladen, i MP3 version, lige til at downloade. Du finder den ::HER::
I denne uge har jeg lavet en lille sjov liste med superklassikeren over alle alle klassikere. Miles Davis' Kind of blue. Pladen kan fås i et et hav af forskellige udgaver.

GRATIS
En femtedel af pladen kan fås helt gratis på den officielle hjemmeside, hvor So what findes i en 112 kbits MP3 version. Den finder du ::
HER::

BILLIGT Den alm. slaveudgave koster 69 kr. hos www.cdon.com og alm. pladeforretninger, jeg har set den til 49 kr. hos Stereo studie. Som download på www.cdon.com koster den 49 kr.

DYRT
SACD'en koster 209 kr hos
www.cdon.com
DeLuxe Edition til 149 kr. Ligeledes hos
www.cdon.com Kan også fås med DVD til ca. 169 kr. i alm pladeforretninger

PISSEDYRT
En LP fra 1959 (Columbia CL-1355) i første USA presning kan erhverves for 56$ på
www.ebay.com BOG
The Making of Kind of Blue: Miles Davis and His Masterpiece af Eric Nisenson
Kind of Blue: The Making of the Miles Davis Masterpiece af Ashley Kahn og Jimmy Cobb

LINKS
So what var i mange år for "hurtig" p.g.a. båndmaskinen man havde brugt til masterprocessen. Det blev først rettet i midten af 90'erne ::
HER:: kan du høre de forskellige udgaver.


Liste over forskellige udgaver af So what, all blues etc. med Miles Davis ::HER::

En masse forskellige udgaver af pladen til salg ::
HER::

BONUSINFO
Pladen fik først guld (500.000 eksemplarer) i USA i 1993, men siden er det også gået stærkt, i 2002 fik pladen multiplatin (3.000.000 eksemplarer) i USA.


tirsdag, januar 11, 2005

Jazznyhed

Sunship i Århus er kåret til Årets Jazzspillested. Der skal lyde et stort tillykke herfra, de har virkelig fortjent det.
Følgende er neglet fra Sunships site:
Under VINTERJAZZ 2005 kåres for femte gang Årets Jazzspillested. Fra i år opgraderes spillestedsprisen markant så den nu hedder ”Jazz live prisen – Årets Danske Jazzspillested, støttet af Nordea Danmark-fonden.” Prisen er på kr. 75.000,- og det kontante tilskud skal anvendes til en række helt spektakulære koncerter i 2005/2006.
Prisen gives til et spillested, der formår at gøre en ekstra indsats for jazzmusikken. Et spillested, der tager et ekstraordinært initiativ til at fremme jazzmiljøet og vækstlaget i dansk jazz. Et spillested, der overvejende præsenterer ny dansk jazzmusik. Et spillested der giver musikere og publikum gode forhold at nyde jazzmusikken under. Kåringen foretages af professionelle jazzmusikere i Danmark. Læs mere om kriterierne og udvælgelsen bag Jazz live prisen her

MOTIVATION: Årets prismodtager Sun Ship modtager prisen for den store forskel de gør i det århusianske jazzmiljø. De præsenterer ny dansk jazz og er i den fornemste eksponent for en fornyelse af det århusianske musikmiljø på jazzområdet. Folkene bag Sun Ship er kunstnerisk og formidlings-mæssigt visionære – og tør hele tiden være på forkant med deres publikum. De har på rekordtid formået at skabe en sikker succes i det århusianske jazzmiljø og giver deres publikum noget de ikke vidste de manglede. Sun Ship præsenterer musik på musikkens egne præmisser og har dygtigt formået at skabe sig et ry som seriøs og nyskabende jazzklub. Samtidig er der blandt musikere stor respekt for det arbejde som ildsjælene bag Sun Ship har præsteret indtil nu.
PRISOVERRÆKKELSE: Prisen overrækkes til Sun Ship på Musikcaféen i Århus fredag den 21. januar klokken 20.00 ved et festligt arrangement. P2 sender live fra pris-overrækkelsen og den efterfølgende koncert med Bugpowder.
I 2004 Jazzclub Loco på Stengade 30 prisen, og i 2003 var det Bent J på Nørregade i Århus. I 2002 var det Jazzhus Dexter i Odense, og endelig har Holbæk Jazzklub fået prisen i 2001.
Tord Gustavsen Trio, som høstede stor succes med debutpladen fra 2003, Changing places, er nu klar med deres anden udgivelse. Pladen hedder The ground og udgives af ECM records. Pladeudgivelsen følges op af en turné som bringer dem til både USA, Europa og Japan. Tord Gustavsen Trio vakte berettiget opsigt med debutpladen, som var umiskendelig nordisk med folkeviser, melodi og et stænk (en ordentlig sjat faktisk) Keith Jarrett, og selvfølgelig med den kendte ECM lyd. Information skrev i deres anmeldelse af pladen: "[Der er] tale om en af årets mest bemærkelsesværdige jazzklaver-plader. Og under alle omstændigheder den smukkeste"
Okay, jeg er ikke musiker. Men www.jazztrumpetsolos.com kan jeg simplethen ikke stå for. På siden er der transkriptioner af en ordentlig bunke kendte trompetsoli. Den er dejligt pædagogisk opbygget, hvor noderne kører henover skærmen, samtidig med at man hører soloen. Her er soli med Miles, Clifford, Chet, Satchmo, Fats og alle de andre. En ganske underholdende og lærerig side.
I 2003 udsendte Morten Varano og Lady Z under navnet Slow Train, pladen Illegal cargo. Det skabte ikke det store røre herhjemme, men i Frankrig har han haft rigtigt godt fat. Han har haft numre med på nogle af de absolut vigtigste Lounge compilations overhovedet. Stephane Pompougnac's Hotel Costes samlinger nr. 6 og 7, Ravin's Buddha Bar vol. VI, Saint-Germain des Prés Café IV og diverse andre.
D. 23. marts udsender han en ny plade, nu som Varano. Den hedder Step up og er selvfølgelig på hans eget pladeselskab Murena Records. Man kan allerede nu gå ind og høre musik fra pladen på hans site, og det lover rigtigt godt. Musikken er en blanding af akustiske guitarer, lækre (sexede) kvindestemmer (Camilla Munck fra Wynona og Diane Charlemagne, som er kendt fra Moby og Goldie) og fede beats. Jeg er solgt! Du kan høre musikken ::HER::
D. 11. februar spiller Slow Train Soul (det kaldes Slow Train i USA, hvor de rykker pænt på radiostationen cd101.9's playlist med nummeret Naturally) i Radio City Music Hall i New York, sammen med George Benson og David Sanborn. Det er New Yorker Radiostationen cd101.9 (New York Chill) der holder en Valentines Day koncert.

Dansk Jazz Forbund har lige offentliggjort at de har fået 750.000 kr. af Kulturministeriet til lancering af dansk jazz i udlandet. Kulturministeren udtaler i den forbindelse: ”Der er behov for en satsning, der kan udklække nogle kommende ”fyrtårne”, som kan skabe øget opmærksomhed om og kendskab til dansk jazz i udlandet. Det er jo ingen hemmelighed, at dansk jazz har et flot internationalt omdømme. Nu skal vi have de nye talenter helt frem i rampelyset og ud på de internationale scener. Med Jazz.dk – International Jazzlancering får dansk jazz en ny og stærk platform til at skabe større synlighed i udlandet.”
Det sidste har han jo ret i. Men når han siger, at dansk jazz har et flot internationalt omdømme, så kan jeg kan egentlig godt være tvivl om hvad det dækker over. Hvor flot er dansk jazz's internationale omdømme. Umiddelbart dækker det flotte vist over noget ret fortidigt. Vi har ihvertfald lang vej, når vi sammenligner os med svenskerne, og endnu længere når vi sammenligner os med nordmændene.
Hvornår er en dansk jazzmusiker sidst blevet lanceret internationalt på plade og scene? Her tænker jeg ikke på de ellers fine satsninger (på idéplanet) der har været i både Frankrig (som desværre floppede af flere årsager) eller kulturfremstødet i Canada for nylig. Næh, hvad med en kunstner, som udgiver en CD, der lanceres internationalt, og giver genlyd i jazzpressen? Jeg kan nævne adskillige svenske og norske artister som er blevet lanceret internationalt på plade og scene, hvor der virkelig bliver lagt mærke til dem; Esbjörn Svensson Trio, Tord Gustavsen Trio, Jan Garbarek, Bugge Wesseltoft, Arve Henriksen, Supersilent etc. Ingen dansk jazzmusiker har fået lignende opmærksomhed i de senere år.
Da GinmanBlachmanDahl udgav deres Library bar concerts, blev den lanceret som en international udgivelse på Verve. Et check på Google fortæller at pladen kun er kendt i Danmark, den kan ikke købes på Amazon og er ej heller omtalt på Verve's site. Nu er pladen så trukket tilbage, og der er kommet ny med trioen, den eksisterer ligeledes kun i Danmark.
Jeg håber at Dansk Jazz Forbund kigger lidt på vore naboer, når der skal satses, for vi har skam musikere der har kvaliteten til, at blive lanceret internationalt. Jeg tænker på måden som musikken sælges på. Svensk jazz står f.eks. utroligt godt i Tyskland. Norsk jazz står utroligt godt i England. Hvorfor gør de det?
Jeg tror at der skal satses på en lille eksklusiv skare af danske jazzmusikere, brænd pengene af på nogle få, og kommer de til at rykke, så tror jeg at vejen er åben for flere, og der kommer mere fokus på den danske jazz, i den toneangivende internationale jazzpresse. For den er vigtig, når der skal sælges plader og koncertbilletter.
Mine bud på nogle der er værd at satse på: Kasper Villaume, Bugpowder og Fredrik Lundin Overdrive. Egentlig ville jeg også foreslå GinmanBlachmanDahl, men så synes jeg at de skal satse på deres eget materiale, istedet for de standards de har valgt til deres plader. Musikalsk er de jo verdensmestre, men de er også mange andre verdensmestre der har indspillet all blues.


søndag, januar 09, 2005

Jazznyhed

Vinterjazzen er snart over os. Du kan selv finde et sted i nærheden af dig, hvor der er noget jazzzz på www.vinterjazz.dk , i dagene 21. januar til 30. januar. Bl.a. er Hans Ulrik, Bugpowder, Pernille Bevort, New Jungle Orchestra og den finske vinder af Young Nordic Jazz Comets, Kvalda (du kan lytte til deres musik ::HER::)at finde flere steder ude i landet.

Der findes jo et hav af nomineringer og prisfester, en af dem er Steppeulven, som foreningen af danske Musikkritikere står bag. Deres opfattelse af "musik" drejer sig stort set om rock i bred forstand. Men men, Kresten Osgood har sneget sig ind i det fine selskab og er nomineret som årets musiker. Det er da herligt, for netop Osgood hører jo ligeså meget hjemme ved en "rock" prisfest som ved en "jazz" prisfest og iøvrigt også en "hiphop" prisfest og som rosinen i pølseenden kan vi da ligeså godt tage en "elektronisk musik" prisfest med. I 2004 gjorde Osgood sig bl.a. bemærket på CD-udgivelser med Tys Tys, Autofant, Ikscheltaschel, Caroline Henderson, MT Lærkeland, Purple Violets, Babop, T.S. Høeg og Leonard Cohen hyldesten På danske læber. På koncertscenen optrådte han udover med flere af de ovennævnte, til Folketingets koncert til Frederik & Mary, i Michael Blakes gruppe Blake Tartare etc. Så, hvis han ikke får en pris ved det der Steppeulvshalløj, så er det nok fordi, at der er anden der får den....Prisfesten løber af stablen d. 27. januar, og Osgood optræder med både Caroline Henderson og Ikscheltaschel.

På det seneste er der udkommet følgende danske Jazzplader
Kurt Larsen: Poeta (Olufsen) med bl.a. Jan zum Vohrde og Aage Tangaard
Donau Swing: Donau Swing (Music Mecca) md Bl.a. Kristian Jørgensen
Purple Violets: Purple Violets (Stunt) med Osgood, Sam Rivers og Ben Street
String Swing: Blue hat (Stunt) med Søren Siegumfeldt, Jacob Gurevitch, Jacob Fischer, August Engkilde, Richard Galliano, Josephine Cronholm, Rune Olesen, Afonso Correa og Peter Fuglsang
Marc Bernstein 4: Kibrick (Music Mecca) med Marc Bernstein, Jacob Anderskov, Nils Davidsen og Stefan Pasborg
DR Big Band: Cuban Flavour (Cope)
Ibrahim Electric: Meets Ray Anderson (Stunt) med Niclas Knudsen, Jeppe Tuxen, Stefan Pasborg og Ray Anderson

Norge og elektronisk musik viser atter flaget. I det engelske magasin The Milk Factory
er der 6 norske artister på deres top 20 over årets udgivelser. Deathprod er nummer et, Susana & The Magical Orchestra er nr. 4. Begge disse kunstnere udgives på Rune Grammofon, som Arve Henriksen på plads nr. 7 ligeledes udgives på. Derudover finder vi Lars Horntveth, Biosphere og Wibutee på listen.

Susi Hyldgaard har et trofast publikum i Tyskland. I april måned er hun igen på turné i det tyske. Denne gang med et band bestående af Hot'n'Spicy violinisten Bjarke Falgren, Jannik Jensen på bas og Anders Pedersen på trommer. Der er et nyt album på vej med Susi Hyldgaard. Denne gang samarbejder hun med Dickon Hinchcliffs, som er violinist i det britiske rockband Tindersticks.

Den svenske sanger Viktoria Tolstoy, som var på den svenske top 20 med sin seneste CD, Shining on you, udsender i slutningen af april et nyt album. Denne gang sætter hun fokus på svenske komponister som Jan Johansson, Esbjörn Svensson, Lars Danielsson, Jakob Karlzon og flere andre. Pladen kommer til at hedde My swedish heart, og udgives af det tyske selskab ACT.

Den amerikanske bassist Kyle Eastwood optræder i Århus Musikhus' foyer d. 4. marts. Eastwood er siden sin sidste udgivelse på Sony flyttet til London, og har lige udgivet CD'en Paris Blue på Candid Records, sammen med britiske musikere. Han er desuden lige blevet færdig med musikken til filmen Million dollar baby, som er instrueret af farmand Clint.

Den italienske trompetist Paolo Fresu udsender d. 21. januar, sammen med sin kvintet albummet Kosmopolites på Blue Note. På pladen spiller han musik af den italienske pianist Roberto Cippelli. Paolo Fresu er en af de vigtigste europæiske jazzmusikere i dag, og har samarbejdet med stort set hele eliten fra Europa og iøvrigt også med en hel del fra USA. Du kan besøge hans site ::HER::
Det er vel ved at være et halv år siden, jeg første gang skrev at nu kommer der en plade med Povo (Lars Vissing & DJ Wunderbaum), nu er det efterhånden også ved at være sandt. Pladen kommer på gaden i uge 8, og hedder stadig We are Povo, og udgives af det opfindsomme Stockholmske skivbolag Raw Fusion.

Hva' mon det koster at blive ejer af hele Fantasy Records bagkataloget. Det blev afsløret i efteråret, da Concord Records købte hele baduljen for 80 mio $, og dermed sikrede at nogle af jazzhistoriens største kunstværker forblev på uafhængige hænder.