Lyden af en jazztrio i 2011
I sidste uge var på det nye album med Hanne Boel, Jacob Karlzon gjorde opmærksom på sig selv. Nu er det som leder for trioen med Hans Andersson på bas og Jonas Holgersson på trommer at Karlzon sætter sig i fokus. Han spiller klaver med et åbent melodisk sind der trækker på elementer fra rock, impressionistisk klassisk musik og etnisk musik. Det hele gennemsyres af den svenske klaverstil, der trækker stort på Jan Johansson men også ikke-svenskere som Bill Evans og Keith Jarrett. Der er lavet mange plader i den stil, hvor Esbjörn Svensson har stået som den helt store i de sidste mange år.
Når Jacob Karlzon kaster sig over en stil, hvor han måles med legender bør det næsten gå galt. Det gør det bare ikke! Stilen er velkendt og når man sætter pladen på første gang klinger det velkendt i ørerne. Karlzon presser alligevel musikken udover kanten og tilføjer nye dimensioner. Andersson og Holgersson leverer et suverænt rytmisk flow der løfter musikken og i perioder får det til at lette. Karlzon har skrevet al materialet pånær to atypiske jazzcovers. Michael Sembello's hit Maniac fra 1983-filmen Flashdance får en jazzopdatering der rykker helt vildt. Mens Karlzon er lidt flinkere ved U2's In god's country.
Jacob Karlzon er ikke tilbageholdende med at tilføje Rhodes, orgel, keyboards og lidt elektronik. I det hele taget er pladen med sin fantastiske lyd - lavet af legendariske Lars Nilsson i Göteborg-studiet Nilento - et studie i hvordan en melodisk jazztrioplade skal lyde i 2011. Jakob Karlzon har sat standarden højt.
Jacob Karlzon: www.jacobkarlzon.com

Ingen kommentarer:
Send en kommentar