Af alle steder i Danmark skulle det være Horsens der blev vært for den første latinjazz-festival i Danmark. Horsens Ny Teater var over tre dage vært for en række koncerter der kulminerede lørdag. Steen Rasmussen og Leo Minax åbnede dagen i en halvtom sal. Det lod musikerne sig nu ikke mærke med. De spillede deres velafbalancerede latinjazz. En smukt syngende Minax blev i front på fornemste vis suppleret af Lis Wessberg på trombone. Den kombination er behageligt genial. Hendes hæse og afdæmpede lyd matcher Minax' rene stemme.
Aftenens og festivalens hovednavn Gonzalo Rubalcaba blev aflyst på dagen. Det skulle vise sig at det ikke var nogen større katastrofe. Eftermiddagens koncert med cubaneren Ivan Melon Lewis blev rykket frem som sidste navn. En ekspressivt ladet pianist der satte sit musikalske ophav på spidsen. Latinjazzen blev klippet i stykker og sat sammen på nye måder. Mange forsvandt ret hurtigt fra salen og missede en fænomenal version af Perhaps Perhaps.
Inden da havde den columbianske Hector Martignon begejstret en fyldt sal. Udadvendt triojazz i stil med tidlig Michel Camilo var en sand crowdpleaser. Bassisten på den seks-strengede elbas imponerer i særlig grad.
Bassisten og medarrangør af festivalen Yasser Pino havde allerede været på scenen med Rasmussen og Minax og præsenterede som andet sidste navn på festivalen, sit Latin Syndicate. Italienerne Paolo Russo og Nico Gori var på scenen sammen med cubanerne Pino og Eliel Lazo og den ene dansker Martin Andersen på trommer. Det blev en blandet omgang der trak på tango, samba, cubansk og italiensk musik, hvor især Gori på klarinet og Russo på piano og bandoneon imponerede.
Ivan Melon Lewis er ved at spille sidste nummer mens de disse ord skrives. En udfordrende fed afslutning på et superinitiativ der forhåbentlig kommer igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar