Det har mildest talt ikke gået stille af sig, at Niels Lan Doky er tilbage i Danmark igen. Midt i al virakken omkring åbningen af restauranten og spillestedet Standard Cph, og gamle konflikter med flere folk fra tiden på Jazzhus Montmartre, udkom der også et album med Niels Lan Doky.
Han har tidligere lavet plader med russisk, fransk og italiensk musik. Nu er turen kommet til Skandinavien (der også i Doky's version inkluderer Finland). Her er ingen køer hellige for Doky. Udvalget af melodier er for en skandinav og i særdeleshed en dansker grænsende til det banale.
Niels Lan Doky er så vidt jeg ved den første dansker der har indspillet en tro version af TV-køkken titelmelodien Truddelutter, skrevet af svenskeren Bengt Hallberg. Ligeledes spiller han Jan Johanssons Visa från Utanmyra - eller for at være mere præcis, så er det ikke Johanssons melodi. Det er en gammel svensk folkemelodi, som Johansson fortolkede på albummet Jazz på Svenska - men det er ham der skyld i at vi kender melodien. Niels Lan Doky har lavet et nyt arrangement af folkevisen. Det er blevet til et arrangement der er mere tro mod Johansson-fortolkningen end den originale gamle vise.
Det kører der ud ad med Solen er så rød, mor, I skovens dybe stille ro (der begge har fået oversat titlerne til engelsk), Til Ungdommen, Sibelius og Grieg. Pladen åbner med Dear old Stockholm eller Ack Värmeland du sköna - som er den bedst kendte skandinaviske jazzstandard og måske endda den eneste rigtige. Doky er ikke bleg for at inkludere hans egen Misty dawn - som også er fantastisk og nu med på en Doky-plade for tredje gang.
Der er en meget passende hommage til Niels Hennning Ørsted Pedersen på I skovens dybe stille ro. Jonathan Bremer er måske den første danske bassist siden Jesper Bodilsen og Morten Ramsbøl, der rammer NHØP-tonen så smerteligt smukt. Smerteligt, fordi NHØP ikke er her længere. Smukt, fordi der har manglet en ung bassist der ikke er bange for at hylde en af vore største jazzmusikere nogensinde. Bremer er sammen med trommeslageren Niclas Bardeleben i topform. De spiller friskt og lige til og beviser ret tydeligt at de er coming men i dansk jazz.
Nu har TV-Køkken melodien i Doky-versionen gjaldet ud af P8 Jazz om morgenen i den seneste uges tid. Jeg er begyndt at blive træt af den. Den holder ikke til mange afsplininger i den aftapning. De første gange blev jeg underholdt. Jeg har det som efter et besøg på Burger King. Nu må der godt gå en måned inden næste gang.
Pladen vil sandsynligvis aldrig komme i nærheden af en nominering til en Danish Music Award - men det er meget sandsynligt at det bliver den mest solgte jazzplade herhjemme i år. Så på en eller anden måde er han bare provokerende vigtig for jazzen i Danmark. Han er kendt langt udenfor jazzens cirkler. Sådan en er der også brug for. For det lyder jo ikke dårligt det manden spiller.
Bonusinfo:
Den 13. november spiller Niels Lan Doky på Dizzy's Club Coca Cola i New York. Her præsenterer han musikken fra pladen ved to releasekoncerter, hvor Bremer og Bardeleben er skiftet ud med Gary Peacock og Jeff "Tain" Watts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar