Man skal være en vovehals, der måske endda er overmodig, når man laver en solobasplade. For tredje gang i år er der landet et pragteksemplar af en solobasplade på min pladespiller. Amerikaneren Tom Blancarte har huseret på den eksperimenterende impro-scene i New York gennem flere år, hvor han har gjort sig bemærket med Peter Evans Quartet, Totem, Seabrook Power Plant og The Home of Easy Credit. Den sidste er en duo som han har sammen med sin danske kæreste Louise D. Jensen.
På LP’en The shortening of the way præsenteres vi for to forskellige koncentrater. På den ene side er det med buen han behandler bassens strenge. Det er en ekstrem afsøgning af muligheder med buen og strengene. Det er en musiker der er i et intenst opgør med sig selv og instrumentet. Det er musik der arbejder i flere dimensioner. Musik med et surrealistisk udtryk. På den anden side er det fingrene der behandler strengene. Det er en meget konsekvent plade, hvor Blancarte bevæger sig ud i områder af sig selv, bassen og musikken, hvor nye tanker opstår. På pladecoveret citerer Blancarte fra science fiction bogen The Jesus Incident af Frank Herbert og Bill Ransom: “Humans spend their lives in mazes. If they escape and cannot find another maze, they create one. What is this passion for testing?” Man er på vej ind i noget ukendt. Flygter og vælger atter at gå ind i noget ukendt. Hvorfor bliver man ved på den måde og hvorfor tiltrækkes man af det?
Det er en af den slags plader, hvor man som lytter forbløffes, går med, falder fra og ikke kan lade være med at lytte. Tom Blancarte’s solobasplade er et imponerende statement over det vi ikke ved noget om. Den giver lykkeligvis heller ikke noget svar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar