Jeg tror at det meste musik er lavet til at blive hørt højt. Tag nu den her plade. Anna Roemers anden soloplade. Efter at have hørt den ved lav volume, ganske mange gange og nydt det, så lagde jeg den på pladespilleren og skruede op for anlægget. Detaljerne begyndte at flyde mig i møde. Selv om hun er alene med guitaren, så omgiver hun sig med effekter og klangflader. Ligesom på den forrige, er produceren Rasmus Juncker en vigtig støtte i den flotte lydverden som Anna Roemer åbner op for.
Anna Roemers far døde kort udgivelsen af albummet Azure for halvandet år siden. Det var ham der havde lært Anna de første akkorder og sidenhen altid støttede hende i musikken. Han døde efter et kort sygdomsforløb. Musikken blev efterfølgende brugt som en form for terapi. Frem af det voksede albummet Blåregn, der er opkaldt efter et træ i forældrenes have.
Det er et meget melodisk og imødekommende album, der i sin sjæl vil favne livet. Det er musik der rækker ud til lytteren, hvilket på mange måder er med til at understrege, hvorfor Anna Roemer er noget særligt. Med nogle enkle melodier sætter hun stemning og følelse. Hun er ikke søgende eller tvivlende. Hun er tilstede for sin far, for musikken og i sidste for lytteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar