DR Klub Jazz: Jazz på svenska - Det mest populære svenske jazzalbum...ever!

Det är väldigt svenskt! Det er det her typisk svenske, lidt sørgeligt, lidt melankolsk og vemodigt. Det er enkelt og organisk. To instrumenter. Det er musik man tager til sig. Musik som er godt. Der er gået mere end 50 år siden albummet Jazz på svenska udkom. Med over 400.000 solgte eksemplarer er det gået hen og blevet det mest solgte svenske jazzalbum nogensinde. En nordisk jazzklassiker - måske den allerstørste. Ligesom Miles Davis’ Kind of blue er det for amerikansk jazz, er Jazz på svenska indenfor nordisk jazz, gået hen og blevet en indiskutabel klassiker for både connoiseurer og almindelig lyttere. Til at starte med troede kunsteren bag albummet slet ikke på det. Det var heller ikke et helt album, men derimod en EP i singlestørrelse med fire numre. Det var et forsøg der faldt så tilfredsstillende ud, at der blev lavet yderligere to EP’er, for så til sidst at blive samlet på en LP i 1964. 

Kunstneren bag albummet, pianisten Jan Johansson blev kun 37 år gammel. Han døde i 1968 i en bilulykke, fire år efter at albummet udkom. Den korte karriere indeholdt alligevel adskillige kunstneriske højdepunkter, hvor Jazz på svenska er blevet den mest kendte. I slutningen af 50erne opholdt han sig i en kort periode i København. Her spillede han ofte på det nystartede Montmartre i St. Regnegade. Han spillede bl.a. med de amerikanske jazzmusikere Stan Getz og Oscar Pettiford. Efterfølgende var han på turné rundt i verden med Getz og Jazz at The Philharmonics, med andre store jazzstjerner som Oscar Peterson og Ella Fitzgerald. Herefter tog han hjem til Sverige hvor han bosatte sig i Upplands Väsby i et rækkehus. Det var her han atter vendte ørerne mod den svenske musik efter nogle år i den amerikansk farvede jazz. Han havde allerede flirtet med at blande svenske toner og jazz, da han var en ung ingeniørstuderende i Göteborg i starten af 50’erne.

Han var ikke ene om at give gamle svenske melodier en jazzoverhaling. Ack Värmeland, du sköna der i jazzverdenen kom til at hedde Dear old Stockholm blev spillet af Stan Getz i 50'erne og fik siden hen klassikerstatus via legendariske indspilninger med bl.a. John Coltrane, Miles Davis og Keith Jarrett. Jan Johansson fortsatte senere med den svenske musik på albummet Adventures in Jazz and Folklore. Sammen med sangerinden Monica Zetterlund indspillede han også en anden udgave af Visa från Utanmyra, der også er kendt som åbningsnummeret på Jazz på svenska.

Jazz på svenska er noget for sig, noget helt specielt. Det er jazz der strækker langt ud over jazzen. Jazz som kan lyttes til uden forudsætningeer ind i jazzen. I svensk folkemusik bruger man kvarte toner. Det kan ikke spilles på klaveret. Jan Johanssons løsning er, at han både spiller dur og mol tertsen, tonerne som ligger på begge sider af den kvarte tone. Det er derfor at der kommer den helt særlige stemning og lyd i musikken. Jazz på svenska består af 12 folkemelodier, som Johansson havde arrangeret og brugt som udgangspunkt for sin melodiske improvisation. Der var ingen trommer. Kun piano og bas. Bassisten Georg Riedel gik stort set uforberedt i studiet med Johansson. De havde allerede arbejdet sammen på flere projekter inden da. Med Jazz på svenska indkapsler og forsegler de en helt særlig svensk ånd. Jan Johansson havde inden indspilningerne eksperimenteret med lyden på klaveret, så den fik den helt særlige rene rumklang. De havde fundet en stil. De vidste hvilken vej de skulle gå. 

Jan Johansson er siden blevet et referencepunkt indenfor lyden af nordisk jazz. Danske, svenske og norske pianister som Niels Lan Doky, Esbjörn Svensson, Martin Tingvall, Dag Arnesen, Espen Eriksen, Jakob Karlzon, Jan Lundgren, Tord Gustavsen, Peter Rosendal, Martin Shack og Søren Bebe har alle hentet noget inspiration fra den svenske trollkarl. I løbet af den korte karriere nåede han at skabe let jazz, orkesterværker, avantgarde og som det allersidste titelmelodien til Pippi Langstrømpe.

Jazz på svenska er ikke blevet mindre populær med årene. På DR’s P8 Jazz spiller de ofte numre fra pladen. Visa från Utanmyra og Emigrantvisa er blandt de oftest spillede numre. Electronicakunstneren Trentemøller lavede sammen med T.O.M. i 2009 nummeret, A Night With Nina & Jan et fænomenalt mix af Nina Simone's Feeling Good, Audrey’s Dance fra soundtracket til Twin Peaks og Jan Johanssons Visa från Utanmyra. Nummeret er aldrig blevet officielt udgivet, da det ikke kan lade sig gøre på grund af rettigheder. Den kan dog sagtens findes på nettet, bl.a. på Fatberris.com. Den danske duo Bremer/McCoy har også hentet inspiration hos Jan Johansson. De er gået efter de enkle, smukke og sangbare melodier. Pianisten og keyboardspilleren Morten McCoy er slet ikke jazzpianist men kommer fra reggae og dancehall, hvor han er fast mand hos Raske Penge. Sammen med jazzbassisten Jonathan Bremer laver han en vedkommende og opdateret version af Jazz på svenska i en magisk stemning med reggae, nordiske klange og enkelhed.

Er du vild med Jazz på svenska, så er disse albums meget anbefalelsesværdige:

Bengt Arne Wallin/Jan Johansson/Georg Riedel/Bengt Hallberg: Adventures in Jazz and Folklore (1965)

Jan Johansson & Georg Riedel: Jan Johansson in Hamburg (2011)

Tingvall Trio: Vägen (2011)

Niels Lan Doky: Scandinavian Standards (2013)

Martin Shack: Jazz på dansk - gamle sko på nye fødder (2011)

Espen Eriksen Trio: You had me at goodbye (2010)

Dag Arnesen Trio: Norwegian song (2007)

Esbjörn Svensson Trio: From Gagarin’s point of view (1999)

Bremer/McCoy: Enhed (2013)

Denne artikel er den første i forbindelse med Bibzoom (bibliotekernes musiktjeneste), DR P8 Jazz, JazzDanmark og Jazznyts nye samarbejde. Under titlen DR Klub Jazz vil biblioteker rundt i landet byde på foredrag og fremvisning af Anders Østergaards dokumentar Troldkarlen, der omhandler Jan Johansson. Hold øje med dit bibliotek.

Stine Danving fra P8 Jazz fortæller om Visa från Utanmyra