Det er vidunderligt når man insisterer på at spille en stil, der gik af mode for længe siden. Hvorfor er det vidunderligt? Jo, det er det fordi man er så god til, at gøre det som er tilfældet med Fini Høstrup. Der er gået 7 år siden jeg sidst anmeldte en plade med hr. Høstrup. Dengang var det en trioplade sammen med Kaspar Vadsholt på bas og Søren Frost på trommer. Der er genvalg til de to musikere på den nye plade, hvor besætningen nu er udvidet med Hans Ulrik på saxofon og Per Gade på guitar. Fini Høstrup er også teaterkomponist og det fornægter sig ikke på Turnings. Han skaber først og fremmest stemningsfyldte og velskårne melodier. Melodier der bruges som udgangspunkt til at et afvekslende sammenspil med masser af gode soli.
Det er jazz der skylder en pæn sjat til firsernes fusion. Alle de fjollede synthesizere er dog skåret væk. I stedet er det solid elspade, fyldig (båndløs?) elbas, et sammenhængende sejt og groovy trommespil, diverse saxofontyper, der bruges til at spille melodier og Fini Høstrups klaverspil der suppleres med en elpiano. Turnings er stærkt anbefalelsesværdig til dem der rålyttede jazz i firserne og savner en opdatering af den lyd. For andre lyttere er det værd at bruge tid på, at dykke ned i den supermusikalske og alt for sjældent hørte detaljerigdom som musikerne skaber sammen med Fini Høstrup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar