Frisk Frugts frontmand Anders Lauge Meldgaard er for anden gang gået sammen med guitaristen Kristian Poulsen, der bl.a. er kendt fra bandet Spost om at lave en LP. Det er poetisk improviseret musik, der er indspillet på københavnerspillestedet Mayhem over to dage i august og september 2015. Over de to pladesider præsenteres vi for 18 forholdsvis korte numre. De snurrer let som ahornstræets helikoptere, der falder til jorden med forskellige hastighed. Nogle er hurtige og andre er langsomme. Mens andre er gået i stykker og vælger nye retninger.
Musikken spiles på klaver, akustisk guitar, saxofon og analoge synthesizere. Er man bekendt med Frisk Frugt, kan denne plade betegnes som et slags frikvarter, hvor der er kommet ro på. Det er et helle, hvor der er plads til at forundres og betages. Det er mere impulsivt og uordnet. Det er en plade, der ikke vil indfanges. Den har det bedst som fri fugl uden for buret. Der hvor stemningen er sin egen og musikken rejsende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar