Marius Neset er i min verden jazzmusiker og komponist. Jeg ikke havde forestillet mig, at han skulle lave crossovermusik mellem jazz og klassisk, da jeg så ham første gang for en del år siden. Dengang var det som fronthyler med rockattitude i Jazzkamikaze. Ret hurtigt fandt jeg ud af at han rummede mere og andet. Sammen med kvartetten People Are Machines udgav han Suite for the seven mountains i 2008, som et forvarsel på karrierens senere suiter. Han lavede i 2014 albummet Lion sammen med Trondheim Jazz Orchestra. På det aktuelle album er han sammen med det klassiske ensemble London Sinfonietta.
Pladen har været svær for mig, at komme i gang med at skrive om. Blandingen af klassisk musik og jazz var revolutionerende en gang og blev kaldt Third Stream. Det er nok et af de områder indenfor jazzen, som jeg har haft sværest ved at komme ind på livet af. Alt for ofte har det handlet mere om form end indhold, da komponisten som regel har haft en baggrund i en af lejrene, der har skygget for fri udfoldelse indenfor begge genrer.
Snowmelt falder i to dele. Arches of nature, der i 7 dele kommer omkring storslåede fænomener i naturen. Det er den svære afdeling, hvor Neset er tættest på Third Stream genren. I den sidste afdeling er stormen ovre og sneen smelter. Ganske banalt er det musik fyldt med spirende håb og lys. På jazzsiden flankeres Neset af Ivo Neame (piano), Petter Eldh (bas) og Anton Eger (trommer). Og det fungerer! Havde pladen startet der hvor den slutter, så havde den ikke været så svær at komme i gang med for jazzbloggeren. Det er ganske enkelt stærke sager. Det synes Kunststyrelsen i øvrigt også, så de præmierede pladen med 100.000 kr. kort før jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar