For mig har Kenneth Knudsen altid været kongen af dansk fusionskeyboard. Jeg opdagede ham, da jeg var ung i midt-firserne, hvor han spillede med Niels-Henning Ørsted Pedersen og Palle Mikkelborg. Jeg fandt hurtigt frem til Anima og efterfølgende Entrance. Hvad jeg ikke vidste var at han debuterede i Bill Evans stilen med Trio 65½ i midt 60'erne. Det er der en god grund til, at jeg ikke vidste. Der er ikke udgivet noget med trioen før nu.
Storyville står endnu en gang bag en udgivelse med hidtil ukendt dansk jazz fra 60'erne. Inspireret af Bill Evans albummet Trio 64, foreslog trioens trommeslager Ole Streenberg navnet Trio 65½. Streenbergs meritter indenfor dansk jazz er kendt af de fleste jazzfreaks. Men bassisten Ib Lund Nielsen er for mig et helt ubeskrevet blad. Han har gjort karriere i swingorkestret Leonardo Pedersen Jazzkapel, hvor han har været med siden 1969. Ib Lund Nielsen spiller bas med en overbevisende tyngde og myndighed, der passer godt i Trio 65½. Det er dynamisk og uimponeret jazz. Ib Lund Nielsen står for tre kompositioner, hvor åbningsnummeret Bit er med bassen helt fremme. Det er den også på en anden af hans numre, Tja, hvor der næsten går Mingus i den.
Trioen er glade for John Coltrane og spiller tre numre af ham, bl.a. Naima. På jazzstandards som Stella by starlight, There will never be another you og Someday my Prince will come er det tydeligt at trioen er I særklasse i dansk jazz på det tidspunkt. De spiller forrygende godt sammen. Kenneth Knudsen er i hopla og spiller med en frygtindgydende melodisk ligefremhed, der er netop Bill Evans værdig. Pladen med Trio 65½ er i den grad værd at opsøge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar