søndag, juli 08, 2018

Jazznyt på Copenhagen Jazz Festival 2018 - anden dag

I Kongens Have fortsætter jubilæumskoncerterne og her på andendagen, lørdag, er det Kathrine Windfeld Big Band, der får lov til, at fylde scenen. Jeg er i stedet rykket indendøre til et af festivalens mere smalle arrangementer. 

EHM i Peryton
Tæt ved Kongens Have finder man det lille sted Peryton, der under overskriften Untamed Music + Natural Wine kører en koncertserie med navnet Lutter Øre. I dag er det trioen EHM, der er på programmet. Vokalisten Marcela Lucatelli, trompetisten Erik Kimestad og guitaristen Henrik Olsson lavede sidste år en plade som jeg blev meget betaget af. Lucatelli er en abstrakt vokalkunstner, der med undertrykte skrig, hvin, rallen og gurglen præsenterer et udtryk som jeg ikke har erfaring med. Hun er også skuespiller, hvilket er en klar pointe, når hun skal opleves live. Det visuelle udtryk er både skræmmende og betagende. Det giver den ekstra dimension, hvor man som lytter og beskuer blæses bagover af forundring og beundring. Kimestad skaber lyde med trompeten, der ikke er inkluderet i trompetmanualen og Henrik Olssons ukonventionelle guitarspil er den perfekte partner til Lucatelli. Det er ikke musik for mange. Der er mange fordomme og idéer man skal lægge bag sig, når man skal man have sådan en oplevelse. Vildt!

Jeg har en aftale med Brian fra Fiol Optik. Inden vi mødes når jeg lige at høre tre numre med Kathrine Windfeld Big Band i en proppet Kongens Have. Her er legelysten stor. Med humor og overskud præsenterer hun de avancerede arrangementer på forrygende vis.

Fiol Sessions ved Fringe Jazz Fest i Byhaven ved Pumpehuset
Der er godt gang i jazzfesten i Byhaven ved Pumpehuset, hvor Fringe Jazz Fest holder til. Jeg er taget derhen for, at høre Fiol Sessions All Stars, hvor de fem musikere der indtil videre har lavet en Fiol Session skal spille sammen for første gang. Den nyeste Fiol Sessions musiker er bassisten Felix Moseholm. Han skal først lave sin session i morgen. Holdet består ellers af Björn Ingelstam på trompet, Oilly Wallace på altsax, Søren Høst på tenorsax og Zier Romme på piano. De får hjælp af Cornelia Nilsson på trommer, der medvirkede på Zier Rommes session for et par år siden. De spiller en blanding af hinandens numre, hvor de på meget jazzet vis ikke har nået at øve ret meget. Det betyder ikke så meget, når man fornemmer den tryghed de har ved hinanden. De spiller knivskarp bebop, hardbop og post-swing og får ret hurtigt folk med. Det er udadvendt jazz der byder op til uro i kroppen. Jazzfoden vipper heftigt med. En af de store fornøjelser ved Fringe Jazz Fest er, at der er så mange unge publikummer tilstede, der uhæmmet kaster sig ind i jazzfesten.

Bremer/McCoy i Byens Lys på Christiania
Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville tage til koncert med nogen jeg hørt før - og det har jeg i den grad med Bremer/McCoy. Men nysgerrigheden var for stor. De har valgt at spille 10 koncerter på det samme sted under Copenhagen Jazz Festival. Da jeg møder dem udenfor Byens Lys, fortæller de at en stor del af musikken ved koncerten vil være helt ny musik. Byens Lys er en gammel biograf og rummet er meget spændende. Det har været duoens store drøm at spille der. Jeg sænker mit legeme ned i en rød biografstol af den komfortable slags. Det er meget passende til den markante og blide basbund som rammer mig. Bremer/McCoy har deres eget hjemmebyggede og særdeles vellydende sound-system med. De fire første numre ved koncerten er fra den kommende plade, som de stadig arbejder på. Herefter kommer der bla. nogle kendinge fra Forsvinder. Der er fyldt godt op i den dunkle biografsal, hvor folk omfavnes af Bremer/McCoys venlige og imødekommende mix af nordiske toner, rootsreggae, dub og jazz. 

Lotte Anker Celebration i Brorsons Kirke
Det er ikke nedbrydning. Det er skabelsen. Skabelsen af konstruktioner og lyde, der ikke er opstået før denne stund. Kirkerummet med de levende lys og den gryende nat udenfor, er den beroligende ramme til Lotte Ankers møde med den tyske trommeslager Paul Lovens og den portugisiske violinist Carlos Zingaro. Koncerten er i gang, da jeg ankommer. Søren Kjærgaard har spillet en soloklaverkoncert som opvarmning til Lotte Anker. Han agerer stand in for tyske Thomas Lehn, der grundet rejsevanskeligheder endnu ikke er ankommet. Koncerten er sat op med hjælp fra Copenhagen Jazz Festival i anledning af, at Lotte Anker er blevet 60 år. Hun skifter mellem forskellige saxofoner og viser sit store overskud i skabelsen af den frie musik. Da Thomas Lehn endelig ankommer, godt forsinket, kan andet sæt starte. Sikke en omgang. Han har rejst tværs gennem Europa med mange skift og forsinkelser. Han kommer ind med sin gamle analoge synthesizer, som han nærmest er i symbiose med. Han fjerner sig konstant fra de lyde, der opstår og som virker genkendelige. Det er virtuositet, som jeg ikke har oplevet det før. Lotte Anker er tydeligvis godt inspireret af samarbejdet med Lehn og Lovens bag trommerne. Zingaro får aldrig rigtigt vist det han kan. Det betyder ikke så meget, når space age free jazz manden, der kom flyvende ind, får sat så dybe spor.

Ingen kommentarer: