I de 12 år, hvor trommeslageren Andrew Cyrille spillede med pianisten Cecil Taylor, fik han aldrig at vide hvordan han skulle spille. Når han spurgte Cecil Taylor om instruktion, svarede Taylor: “Du ved hvad trommeslagere gør.” Taylor stolede på Cyrille’s dømmekraft. Andrew Cyrille bidrog bla. med den inspiration han havde fået fra Art Blakey og særligt Max Roach, hvor Cyrille allerede som 10 årig kom i Roach’s hjem og øvede på trommer.
Det er ikke så ofte at der følger linernotes med ECM’s udgivelser. Kevin Whitehead har skrevet ordene til Andrew Cyrille’s udgivelse Lebroba. De indledes med ordene: “There’s always a story”.
Og det er en historie værdig, når Cyrille har taget guitaristen Bill Frisell og trompetisten Wadada Leo Smith med i studiet. Det er første gang at Frisell og Smith spiller sammen. Frisell og Cyrille har bla. s'spillet duokoncerter sammen og Frisell medvirkede ligeledes på Cyrille forrige plade fra 2016. Smith og Cyrille har ikke spillet sammen siden 70’erne. Det var på foranledning af pladens producer Sun Chung, at Cyrille tog Smith med ind i projektet. Det er godt tænkt af produceren. Pladen åbner med Frisell’s Worried Women. Her spiller Andrew Cyrille trommer som er meget lig dem, som Paul Motian spillede i trioen med Frisell og Joe Lovano.
Wadada Leo Smith’s suite i fire dele er et åbent kammerjazz mesterstykke. Andrew Cyrille’s Lebroba er en blues, hvor Cyrille’s mutede trompet og Frisell’s twangy guitar finder sammen med Cyrille’s sanselige trommespil. Pladens afslutning Pretty Beauty er en følsom ballade, der omkranser albummet. Lebroba er en stærk trioplade fra tre store individualister.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar