Der er ikke så meget bullshit her. Det er lige på og råt. Der er ikke noget der pakkes ind. Til gengæld er det ægte. Saxofonisten Pernille Bévort står i spidsen for trioen med Morten Ankarfeldt på bas og Esben Laub von Lillienskjold på trommer. Ankarfeldt og Lillienskjold er gode og sikre musikere, der går direkte ind i Bévorts univers, hvor det er hende der lægger navn til og har skrevet musik etc. Men Bévort 3 er et kollektiv, hvor instrumenterne mødes i niveau.
Der er et par kompositioner der går igen fra de to foregående studiealbums. Det dynamiske energibundt Minor Clues, hvor Ankarfeldts fuldfede basgang og Lillienskjolds dansende trommer byder Bévorts sax op til dans. Der er gang i den - og publikums begejstring fra den aften på Montmartre i 2020 sniger sig med ind i mine lyttende ører. Albummet lukkes ned med Theme for Ernie, skrevet af Fred Lacey og senere gjort kendt af John Coltrane. Det er en ballade, hvor Bévort ligesom på den anden ballade Apricot Blossom er helt fremme på scenekanten for, at fortælle sin musikalske historie.
Det er den helt store styrke ved Bévort 3. De byder os indenfor og gennem intensitet og nærvær får de skabt et fedt rum for jazzen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar