Jeg har allerede hørt den her plade mange gange for lang tid siden. Det er der en ganske god grund til. Jeg har nemlig skrevet pladens liner-notes. Her, bremser du nok op og tænker hvorfor jeg skriver en anmeldelse af pladen. Det gør jeg heller ikke. Jeg skriver bare om pladen her på bloggen - hvad jeg synes om den og hvorfor der er en god grund til, at du skal bruge din lytte-tid på pladen.
Jeppe Zacho er en erfaren saxofonist fra den Københavnske jazzscene, der debuterer i eget navn i en sen alder (alt er relativt - han er ikke gammel - bare ældre end de fleste debutanter). Der er selvfølgelig flere god grunde til, at lytte til pladen. Han har samlet et stærkt og unikt hold omkring sig. Trompetisten Jonas Due fra OTOOTO (er det bare mig, men ligner han ikke Chet Baker, på pladens bagsidefoto?) shiner sammen med Jeppe Zacho. Det gør han bla. fordi de spiller moderne bebop. Den hårdt swingende rytmegruppe med Thomas Bornø på piano, Anders Fjeldsted på bas og Henrik Holst Hansen på trommer ved hvordan det skal lyde, når der sættes ild og kraft til Jeppe Zachos musik.
Lige fra åbningsnummeret Self-Express til afslutteren Bülow’s way (en hyldest til Zacho’s underviser fra konservatoriet Christina von Bülow) flyder jazzen modent og fyldt med overskud. Den cubanske congas-konge fra København Eliel Lazo er gæst og gør sit til, at de to numre Loyal Soldier og El Bravado får det sidste skud energi. En dejlig debut med den helt ægte jazzsjæl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar