Da jeg købte Keith Jarretts Standards Live i slut-firserne tog mit liv med musik en radikal drejning. Kombinationen klaver-bas-trommer flyttede permanent ind i mit hjerte. Jarrett blev en reference, der heldigvis er udfordret mange gange siden hen.
2023 har været et godt trio-år hørt med danske ører. Der er eksempelvis kommet to gode live albums, Treasures og Tales med indspilninger fra danske Bill Evans-koncerter i 60’erne.
Året fik lige et ekstra nøk op ad på trio-skalaen. Danske Søren Bebe Trio, der aldrig har skuffet, udsendte sit sjette album siden 2010 - denne gang på vinyl. Bebe har endda benyttet lejligheden til at genudgive to ældre albums, Home og Echoes på vinyl.
At jeg nævnte Jarrett og Evans i indledningen er ingen tilfældighed. Søren Bebe havde lydt anderledes uden Jarrett, ligesom Jarrett havde lydt anderledes uden Evans. Men når det så er sagt, så er Søren Bebe rundet af meget andet. Hans danske ophav, de nordiske toner og klassisk musik.
Der er sansen for melodien, hvor der dryppes nordisk melankoli og skønhed i. Der er god tid til at lade det hele vokse frem. Tid til eftertanke - her er ikke noget der forceres. Her er Kasper Tagels bas og den nye mand i trioen Knut Finsrud gode partnere. De er i Bebes musik og forstår den.
Søren Bebe beriger os med nogle skønne melodier. Der er Folksy (to Jan), der er en uforfalsket tribute til Nordens største jazzpianist nogensinde, Jan Johansson. Eller hvad med Grateful? Den indrammer følelsen og taknemmeligheden når jeg lytter til Søren Bebe. Jeg kan ikke få nok af Bebes vidunderlige musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar