Det er på mange måder en vild udgivelse. Musikalsk er det til gengæld ikke vildt i traditionel forstand. Der er en ro i musikken der maner til eftertænksomhed. Det i en grad, så jeg ville have skudt manden bag musikken til at være langt mere erfaren og noget ældre end det er tilfældet med guitaristen Jacob Djursaa. Det er en moden debutplade han har lavet.
Han er sammen med jævnaldrende musikere, Dan Hjorth på piano, Nikolaj Bangsgaard på trommer og Samuel Kiel på bas på albummet Drømmesyn. Som den sidste mand er det den langt mere erfarne Thomas Fryland på trompet. Han passer godt ind i Djursaas musikalske dagsorden.
Drømmesyn er ikke et album der handler om at positionere Jacob Djursaa som stjerneguitarist i dansk jazz, selv om der ikke skal herske nogen tvivl om, at jeg sjældent har hørt nogen dansk guitarist spille så sikkert guitar a la Pat Metheny (den rolige Metheny).
Drømmesyn er Djursaas kompositioner og musik. Musik der sender lytteren gennem delikate, kraftfyldte, indadvendte og komplekse strukturer båret af en spirituel og melodisk åre. Djursaas musikere forløser kompositionerne flot og behageligt. Pladen er en kollektiv præstation, hvor jeg sidder tilbage med en ekstra begejstring over Djursaa, Fryland og Hjorth.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar