Her er en plade der oprindeligt kun kom i et begrænset oplag i et private press. Den er med en musiker i hovedrollen, der udelukkende medvirkede på denne ene plade. Det er over fyrre år siden den blev udgivet. Den kunne let hensygne i glemsel.
En gang i mellem dukker de glemte og sjældne plader op til overfladen igen, fordi hard core crate diggers, DJ’s, og nørdede plade arkæologer vil det anderledes.
Richard Murphy fra pladeselskabet Jazz Room er lige præcis sådan en fyr og cementerer endnu en gang hans store talent i at finde rare shit jazz og udgive det til pladetosser som undertegnede.
John Lamkin var en trompetist fra Washington DC, der i 1981 selv udgav pladen Hot. Titlen indikerer i den grad hvad det handler om. Det er glohed funky jazz med en trompetist der ikke er bange for at trykke den af som en anden Donald Byrd. Dybest set er pladen udkommet alt for sent og har tidligt i 80’erne lydt som noget bedaget 70’er hejs. Men med nutidens ører (og særligt mine) der er mere venligt stemt overfor 70’er lyden end man var i 80’erne, så er pladen Hot en fuldfed genudgivelse. Bevares der er da et par vokalnumre, der ikke holder og er ganske lamme. Det glemmes når man hører resten af pladen. Ticket, 722, Aiya og Hot er fire gode numre til jazz on the floor og en funky jazzfest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar