Jazzen ved DMA 2010

August Rosenbaum

Jazzen var sammen med de andre genrer folk og world kommet med hos poppen og rocken til Danish Music Awards. Så defor var jazzbloggeren også inviteret med. Jeg havde med spænding set frem mod showet, der på hjemmefronten udløste en del streetcredit hos mine døtre på 7 og 12 år der syntes at det var sejt at jeg skulle til fest med Medina. Jeg har tidligere overværet et enkelt DMA Jazz award show på Copenhagen Jazzhouse, hvor jeg bla. mindes en fed optræden med Marc Ducret og Stefan Pasborg. Jeg var godt klar over at det nok ikke var dem, jeg ville komme til at opleve. Faktisk var der kun en jazzoptrædende. Bassisten Nicolai Munch Hansen spillede sammen med Jakob Bro, Jakob Høyer, Ned Ferm og Mads Hyhne to numre fra det nye album Chronicles. Det sidste nummer My man inkluderede Munch-Hansens kæreste Kira Skov. Et godt valg til det blandede publikum. Det kunne være fedt, hvis de lavede noget mere sammen.
Den første vinder var August Rosenbaum der velfortjent fik prisen i kategorien årets nye navn for pladen Beholder. Jeg talte med August i pausen og hans tydelige glæde over prisen er en god grund til, at der en gang i mellem skal uddeles priser til særlige talenter.
Jakob Bro der også medvirker på Augusts plade fik ikke helt uventet prisen for årets danske jazzplade. Balladeering er en helt særlig jazzplade, der også vil blive taget frem om 25 år med stor glæde. Jeg havde dog alligevel håbet på at det blev en anden guitarist Thomas Maintz der løb med prisen. Det kunne have været det sidste puf til at løfte en dygtig musiker ud i verden - eller måske bare Danmark i første omgang.
Sinne Eeg fik prisen for årets vokal udgivelse for pladen Don't be so blue. Hun fik også prisen i 2008 for pladen Waiting for dawn. Jeg havde håbet på at prisen gik til den sympatiske sangerinde Indra, der har en særlig evne til at komme ud over scenekanten.
I crossoverkategorien var det Girls in Airports der løb med prisen. De er allerede godt i gang med forberedelserne til deres andets album. Gruppen er stille og roligt blevet en af mine helt store favoritter i 2010 og jeg glæder mig til at høre mere til dem.
Cæcilie Norby hastede ind til Bremen ude fra DR-byen hvor hun havde lavet en TV-indspilning. Hun fik velfortjent Ifpi's ærespris.