Ved at sammenstille to forskellige plader i en anmeldelse er der en overhængende fare for at man vil bedømme hvilken plade der er bedst. Det bliver ikke tilfældet med de to udgivelser som jeg har stillet overfor hinanden her. De er begge gode men på hver deres måde.Det er kvartetplader i den klassiske opstilling med sax. piano, bas og trommer. Begge indspilninger har nogle år på bagen. Flere af musikerne har det tilfælles at de er blevet mere kendte siden indspilningerne fandt sted. Ellers kan man hurtigt konkludere at de ikke har meget tilfælles. Udover at de på mange måder er hinandens modsætninger og en reaktion på hinandens stilarter.
Den første er med det der egentlig hed Thomas Agergaard Kvartet i en indspilning fra 2000. Det var den sidste indspilning med kvartetten der blev startet af saxofonisten Thomas Agergaard og videreført af de tre andre under navnet GinmanBlachmanDahl uden Agergaard. Det var inden de henholdsvis blev chef for Jazzhouse, X-Factor dommer og professor. Det er 16 numre for fuld udblæsning. Kvartettens fascination for det improviserede og løst spillede folder sig ud i fuldt flor på Face the demon. De havde siden starten af halvfemserne dyrket jazzen der med mange nik tilbage til 60'ernes hårdt spillende musikere. Wayne Shorter, Tony Williams og andre Miles Davis musikere var ikke uden skyld i denne kvartets kraftfyldte jazz, der på mange måder også var et opgør med firsernes mere tighte og polerede jazz.
Lige præcis den jazz som People are Machines dyrker på albummet Fractal. Kvartetten udsendte i 2007 deres debutalbum. Kvartetten stod lidt i skyggen af Jazzkamikaze. De havde medlemmerne Marius Neset på sax og Anton Eger på trommer tilfælles. Fractal er en indspilning fra 2008 og udsendes nu af det japanske pladeselskab Cloud, der har taget den svenske pianist Magnus Hjorth til sig. Det er den fjerde udgivelse med Hjorth de har på samvittigheden. To af udgivelserne er udgivet i Danmark af Stunt. Hjorth er ligesom de øvrige medlemmer af People are Machines uddannet på det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Saxofonisten Marius Neset lavede iøvrigt albummet Suite for seven mountains i 2008 som eksamensopgave fra konservatoriet i eget navn, men musikerne var identiske med People are Machines. Neset udsendte tidligere i år Golden Xplosion, som i denne uge blev kåret som årets bedste jazzplade af den engelske avis' Guardians kritiske jazzanmelder John Fordham. Han og andre der holder af Golden Xplosion kan med fordel bruge lidt tid på People are Machines og Fractal. Fractal er fyldt med teknisk krævende breaks og tight spillet groovy jazz. Neset har en hang til at spille teknisk blæret sax a la Michael Brecker. Imponerende og fedt. De andre musikere i People are Machines har ingen problemer med at spille op til det.
Bonusinfo:
Thomas Agergaards udgivelse udkommer som download
People are Machines' album udgives kun i Japan, men kan købes via postordre derfra.
thomasagergaard.com
slowboattocloud.blogspot.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar