Fire kapitler inklusiv prolog og epilog på bare 36 minutter udløser det nok bedste album, som den danske (men i Brooklyn bosatte) bassist Anne Mette Iversen har lavet til dato. So Many Roads kan ses som fortsættelsen på dobbeltalbummet Best of the west+Many Places fra 2008, hvor hun samarbejdede med de samme musikere, som hun gør på denne plade. Hendes faste kvartet med saxofonisten John Ellis, pianisten Danny Grissett og trommeslageren Otis Brown III (der i disse dage er aktuel med sit debutalbum på Blue Note) samt gæsten, trombonespilleren Peter Dahlgren spiller sammen med strygerkvartetten 4Corners på albummet der har været fem år undervejs. Musikken er komponeret med lige præcis disse musikere for øje. Hun startede med den sektion der gav musikken det tematiske materiale, hvorefter det langsomt tog form.
På prologen åbner Anne Mette Iversen pladen med en tre og et halv minut lang bassolo. Kapitel et er strygernes, der midt i nummeret giver plads til Dahlgrens flotte trombone. Det over ti minutter lange kapitel to former sig som en lille jazzsymfoni, hvor John Ellis sætter prikken over I’et med sin saxsolo. Der er ballademateriale i kapitel fire og fart over feltet i kapitel fire, sidstnævnte kan minde om George Russell. I epilogen er det Grissett og strygerne der sætter punktum på et flot og sammenhængende album, der tager lytteren med på en billedrig og stemningsmættet rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar