Det er sæson for vokaljazz - det er det vist altid. Jeg har inden for kort tid modtaget otte styks af slagsen, som vil blive anmeldt de næste otte dage på bloggen.
Jeg starter ud med debutanten Maria Emig. Hun holder sig på den sikre side og har valgt at lave en plade med forskellige jazzklassikere. Det er brugsmusik uden de store falbelader eller faldgruber. Det er enkelt og ligetil. Det grundlæggende håndværk er til stede. Emig har valgt et café-sikkert set up med bas og guitar. Materialet er blandede bolsjer fra den store jazzkrukke. Fra Tea for two og Mister Sandman over My one and only love og The shadow of your smile til Detour ahead og Manha de Carnaval.
Det lyder måske ikke af det store og vilde. Der er dog flere gode grunde til at lytte på pladen. Først og fremmest har Maria Emig en stemme der kommunikerer direkte med lytteren. Det er ikke svært at byde hendes stemme velkommen i mine ører. Det skal også nævnes at afdøde Hugo Rasmussen spiller bas på et par numre på pladen. Hugo er som altid en sikker mand, når der skal leveres bas til jazzvokalen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar