tirsdag, marts 29, 2016

Ben Monder: Amorphae (ECM) >> Frank Woeste: Pocket Rhapsody (ACT)

Ben Monder er en af de tre jazzmusikere, der var med til at skabe den musikalske magi på David Bowies Black Star. Bowie havde hørt ham på 55 Bar i New York efter en anbefaling fra Maria Schneider. Selv om han først nu bliver kendt af en større kreds, er guitaristen Monder ingen årsunge. Det er tyve år siden at han debuterede i eget navn. Han har indspillet med mange forskellige jazzfolk, heriblandt danske Nikolaj Hess. 

Monder er aktuel på to forskellige udgivelser. Amorphae er Monders debut i eget navn på ECM Records. Han medvirkede allerede i 2004 sammen med Jakob Bro på Paul Motians Garden of Eden. Det medførte at Monder og Motian i 2010 lavede nogle udforskende duoindspilninger. Året efter døde Motian og projektet blev færdiggjort sammen med en anden karismatisk trommeslager; Andrew Cyrille. det blev suppleret med nogle trionumre med Cyrille og Pete Rende på synthesizer. Det er blevet til et sfærisk og flydende album. Der er kun to numre sammen med Motian. Den eneste standard på pladen, Oh What a beautiful morning, demonstrerer til fulde hvorfor Motian er en legende. Hans whiskersspil på lilletrommen er som kattepoter der bevæger sig rundt i en solbeskinnet have. Monders guitar er skyerne der trækker sig sammen og lader mørket indhylde haven. Cyrille er en anden trommeslager end Motian. Han kan med minimalistisk spil udtrykke en masse sammen med Monder. Amorphae er vel en slags ambient jazz.

Den tyske - men i Frankrig bosatte - pianist Frank Woeste har sammen med Ben Monder og trommeslageren Justin Brown lavet et heftigt trioalbum, hvor der både bruges piano, orgel, bassynth og elpiano. Tempoet er overvejende til den hurtige side og byder på heftigt breaks og skift. Noget af det som Snarky Puppy har været med til at sætte på dagsordenen igen i jazzen. Når man hører et nummer som Buzz Addict, kunne man let forestille sig den spillet af Snarky Puppy. Undervejs er der indskrevet nogle gæster - som f.eks. sangeren Youn Sun Nah på nummeret The Star Gazer. Det er ikke på grund af gæsterne at man skal høre albummet. Det er på grund af den forrygende og sprælske trio.

Ingen kommentarer: