Der sendes mange mails fra udenlandske jazzmusikere, der gerne vil have deres musik omtalt her på bloggen. Da døgnet ikke har uanede timer, er det oftest dem der ryger allernederst i prioriteringsbunken og sjældent får nogen som helst form for omtale. En gang i mellem er der alligevel nogen der ryger igennem filtret. Som den her, hvor mailen indledte med at fortælle at det var et parisisk big band, der spillede en blanding af freejazz og marokkansk folkemusik. Jeg reagerede med det samme og bad dem om at sende en CD. Det lød simpelthen for godt til at være sandt.
Det nitten mand store ensemble er under ledelse af bassisten Yoram Rosilio, der skal styre en omgang musikere der har rødder i jazz, electronica, impro, rock, folk og world. Pladen åbner med Bibi Louya, der er en populær marokkansk jødisk melodi der går 17/8. Melodien bruges i forbindelse med hellige fester, hvor jøder og muslimer har mødtes i fredelige rammer.
På den efterfølgende Cri du jnoun smelter Mingus lignelser sammen med marokkanske rytmer. Det er mildest talt medrivende. Pladens højdepunkt er Abluzzfff, der er komponeret en på skala fra den traditionelle marokkanske gnawamusik og placerer sig tæt op ad bluesmusikken. I et 15 minutter langt groove lader de grænserne mellem gnawa og blues gå i opløsning. Et meget anbefalelsesværdigt album til freejazzlytteren der trænger til at komme ud at rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar