Selv om jeg ser mig selv som en forholdsvis fordomsfri jazzblogger. Så bliver jeg til tider udfordret på nogle områder, hvor jeg er lige så fordomsfuld som Martin Henriksen til fredagsbøn i Grimhøjmoskeen. En mental niqab går ned over mine jazzlytterører, når emnet er ordløs jazzvokal. Jeg er ikke pjattet med det. Når der så alligevel dumper en plade ind på anmelderbordet, så tager jeg alligevel et lyt inden den ryger i glemmebunken. "Det er jo ordløs sang", tænker jeg. "Ikke lige min kop te". Nu har jeg alligevel lyttet flere gange til den. Ladet den ligge, for så atter at vende tilbage til den - der begyndte at gå lystlytning i foretagendet.
Anna Lundqvist har tidligere lavet 4 plader med quartet/quintet. Her har sangen altid været med tekst. Det er altså noget nyt, at Anna Lundqvist træder et lille skridt tilbage fra fronten som sanger og i stedet indgår i kvintetten som instrument. Anna Lundqvist har skrevet al musikken, der bedst kan betegnes som dynamisk og melodiøs nutidig jazz med power. Hun er sammen med nogle formidable musikere, hvor pianisten Fabian Kallerdahl atter imponerer. Saxofonisten Björn Almgren er god sammen med Lundqvists stemme. Så for at vende tilbage til mine fordomme omkring ordløs sang, så dør de inden pladen er slut. Lundqvist finder naturligt sammen med musikerne og bliver ikke et påklistret påhit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar